Godt man har en buggy…

Sidste halvdel af ugen har budt på vind i begge ender af skalaen – og oven i købet fra vest. Hvis vind er godt, så må meget vind jo være meget godt ikke? Well torsdag og fredag kom der godt nok lige rigeligt til mit humør. Torsdag var der lovet omkring 15-16 ms snitvind og vel over 20 ms i stødene – inde i fjorden, det er langt fra ofte det sker. Thomas Alsbirk advarede på kitesurferen om, at vinden ville være super stødende og af styrke op til stormstyrke, så jeg besluttede mig for, at torsdagen stod på internet surfing i stedet.

Bjørn og Kris ville dog ud, så jeg slog en smut forbi Nibe og Klitgård for at se, om de var taget ud. De var endnu ikke kommet endnu, men ankom kort tid efter. Vinden blev målt til omkring 15-17 ms og stød op til 23 ms – det afholdt dem ikke, så Bjørn riggede sin 9’er til og Kris hans 7’er – selv kørte jeg hjem igen, det småregnede og var generelt koldt. Shaun fortalte efterfølgende, at Bjørn var (Måske ikke så underligt) blevet ganske overpowered og mistede sit board, surt specielt hvis man ikke finder det igen (Mistede et board ved Nibe, det er tilsyneladende aldrig blevet fundet igen) – men trods alt en billig pris i forhold til, hvad der kunne være sket.

Buggy hygge  nord for Rødhus
Buggy hygge nord for Rødhus

Fredagens udsigt så mildere ud, vinden skulle ligge pænt omkring 12 ms og stød op til 14-16 ms – da jeg havde fri hele fredagen var den afsat til surf i Nibe. Vinden skulle stige fra middag og kulminere omkring kl. 15 – jeg ville gerne ud inden middag og se hvordan min 10’er håndterede stødene, så aftalte med et par andre at mødes på stranden omkring kl. 11. Vinden havde åbenbart ikke læst vejrudsigten, for der var satme smæk på. Riggede min 10’er til – eller rettere var ved det, men vinden var simpelthen for kraftig, så droppede det igen. De to andre havde rigget 7’ere til og havde haft den ene i luften, men tog den ned hurtigt igen. Den anden kom i luften med mig i den anden ende, håbet var, at den ville æde stødene bedre. Jeg kom lige ud og krydse frem og tilbage, men det var ikke ligefrem en fornøjelse, så det blev en ultra kort session.

En super flot dag hvor man kan nyde en tur op langs vestkysten...
En super flot dag hvor man kan nyde en tur op langs vestkysten…

Efter to dage med super smæk på ville man jo forvente, at der var “lidt til overs” så lørdagen kunne være lige i skabet, men ak nej. Lørdagen var ganske sølle med vind – sagt på en anden måde; der var ingen vind. Jeg kunne dog se, at der i løbet af eftermiddagen ville komme 4-6 ms på vestkysten og oven i købet et fantastisk solskinsvejr. Pakkede bilen med både landboard og buggy – lidt optimistisk har man vel lov at være – var der nu nok vind, så ville det passe mig godt, at teste om stranden var blevet bedre end de sidste par gange hvor sandet var blødt.

Det er svært ikke at nyde sådan en forårsdag :-)
Ikke den dårligste måde at bruge en lørdag eftermiddag på…

Rødhus så noget bedre ud end de seneste par uger i forhold til stranden, men vinden lå kun lige omkring 4 ms, så besluttede mig for, at buggyen var det eneste, der var værd at bruge energi på. Jeg har haft min buggy i et lidt over et år nu, men ikke kørt super meget i den. En af grundene til det er, at jeg ikke synes jeg sad super godt i den – der manglede simpelthen et ryglæn, jeg er åbenbart for magelig anlagt. Da jeg ikke har de store svejse evner (Eller adgang til svejsegrej) og er afhængig af, at buggyen kan skille ad rimeligt nemt, har jeg været ude i en lidt mere simpel løsning end så mange andre. Det er sådan set bare en spånplade, der sidder på bagaksle og så en strop op på ryglænet fra begge siderails, så man kan læne sig godt op imod det, uden at det flytter sig. Det er en test indtil videre, men det fungere faktisk ganske fornuftigt. På sigt skal jeg nok have lavet noget i metal – måske endda lidt pænere 🙂

Ja ryglænet matcher ikke rigtigt, men det virker i det mindste :-D
Jah ryglænet matcher ikke rigtigt, men det virker i det mindste 😀

Min fantastiske viv indvilligede i at tage med (Det er lidt lettere at lokke hende med, når nu vejret begynder at være bedre), så det gav mig meget mere frihed i forhold til at kunne blive hentet downwind. Riggede min 15’er til, den var stadig sjaskvåd efter sidste søndags session i Egense, så nok meget godt at få den hevet ud i solskin og tørre. Den lave vind og våde kite gjorde, at den var noget sløv til at blive fyldt med luft, men skidt pyt så kunne jeg samle buggyen imens. Kørte en kort tur ned downwind og kunne konstatere, at når først jeg fik noget fart i kiten, så kunne jeg fint holde hastigheder over 20 km/t – jeg måtte dog lige vende retur til bilen og få en jakke på. Selvom solen skinnede og der var knap med vind, så havde temperaturen ikke sneget sig over 10 grader. Da jakken var hentet blev kursen sat imod Løkken.

http://www.endomondo.com/embed/workouts?w=sH3dnQOhpoU&width=580&height=600&width=950&height=600

Det gik ganske fornuftigt nord på – det er faktisk lidt interessant, at min max hastighed var højere end for 14 dage siden, hvor jeg kørte med min 9’er i 8-10 ms. Forklaringen skal nok findes i vinklen til vinden de 2 pågældende dage. I går kunne jeg køre og faldet en smule af til vinden hele vejen, for 14 dage siden kørte jeg en smule upwind.
Det fantastiske vejr inspirerede tydeligvis en masse andre til en tur til stranden – der var både børn og hunde at køre udenom. 2 ting jeg ikke fatter, hvorfor lader man sit barn løbe rundt på hele stranden, når der kører biler? Hvorfor lader man sin hund løbe fri på stranden, hvis man ikke kan kalde den til sig? Nå ja ja – some people! I Blokhus var der ganske mange mennesker, så måtte bremse et par gange, hvilket desværre gjorde, at farten generelt blev sat ned, jeg mistede en hulens masse fartvind og jeg blev mindet om, hvor lav vinden egentligt var.. Nord for Blokhus kom der et lille pust, så jeg kunne komme ordentligt i gang igen. Herefter gik det lystigt videre nord på. Det tog ca. en time, at køre de 20 fra Rødhus til Løkken – det er det absolut længste, jeg har kørt på et “ben” i en buggy og mit højre ben var faldet i søvn mere end én gang på turen. I Løkken var planen at køre retur til Blokhus, hvis det altså var muligt – det var så overhovedet ikke tæt på at være muligt, der var ikke meget vind tilbage og turen ville så oven i købet være uppwind – så det projekt blev hurtigt affejet.

Så afventer man bare pck-up .-)
Så afventer man bare pick-up .-)

I Løkken pakkede jeg kiten sammen, trak buggyen op på den nærmeste parkeringsplads og ventede på, at min viv kom og hentede mig. Læg i øvrigt mærke til den flotte mudguard på forhjulet – efter sidste tur hvor jeg fik sand og mudder sprøjtet i hovedet, har jeg snittet et låg fra en regnvandstønde til. Det er ikke smukt, men det er sekundært, når nu det virker. Efter sådan en god tur i en sølle vind, så overvejer jeg faktisk, som jeg overhovedet vil af med buggyen – den er egentligt til salg på DBA, men har ikke rigtigt fået nogen henvendelser på den, det er måske godt det samme 🙂

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s