Blev det kiteferie?

Ferien vel overstået – og som min viv sagde den sidste søndag: “Helt uden du kom til skade!” – så er det vel passende at se tilbage på, om det blev til lidt kiting, det havde jeg jo stillet mig selv i forventning.

Den 13. august var vejret super lækkert til en tur på stranden, flot solskin og vind på små 10 ms. Bilen blev pakket med viv, grej og hund og så ellers til Rødhus – der er der mindst risiko for at komme til at køre en tysk turist ned. Lå og legede lidt – den relativt stærke vind gjorde det muligt virkeligt at hoppe højt – havde et par hop, der føltes markant højere end 3 meter – om det reelt var tilfældet, ved jeg dog ikke. Sluttede min session af med at køre fra Rødhus til Løkken og tilbage til Blokhus, hvor min viv samlede mig op. Alt i alt er det vel ca. 30 km – nyder at køre de ture langs vestkysten, måske det snart kunne blive til e tur op ad østkysten på surfboard?

When I say jump...

Fredag den 16. var der lovet rimelig vind, men også en masse regn i Nordjylland, i løbet af torsdagen havde jeg luret lidt på at tage en smut til Djursland. De lokale Århus drenge havde planlagt et kite ‘n’ slide event – ren hygge med obstacles og stemning på stranden. Shaun og jeg endte med at tage til Øer, hvor eventet ville finde sted om fredagen – vi var dog lidt usikre på, om der ville være vind. Udsigten så meget lovede ud, men de lokale målere viste 4-5 ms da vi kørte hjemmefra. I Øer var der ikke kommet mere vind i mellemtiden – det afholdte dog ikke Shaun fra at surfe, men det er jo også lidt snyd, når han bruger en 17m Peter Lynn LEI 🙂
Der kom et par solide regnbyger der havde lidt vind med sig, men jeg kunne ikke rigtigt holde højde på min 15’er og mit MK3, det blev kun marginalt bedre på Shauns Lightwave wing, så brugte noget tid på stranden, sammen med 97% af de andre surfere. Hen under eftermiddagen tog vinden pludseligt til – senere end termik normalt kommer (Og solen skinnene stort set ikke), men til gengæld omkring den styrke, der havde været lovet hele dagen. Jeg hoppede ud med Lightwind wave boardet og efter kort tid kunne jeg skifte til mit eget. Nu var stort set alle kitere på vandet og der blev givet god gas, de Århus drenge er altså dygtige! Jeg fik dog ikke prøvet hverken kicker eller rails – følte ikke for at sejle uden finner, men det skal helt sikkert prøves en anden dag. I stedet fik jeg øvet lidt mere invert og kan så småt sætte den, hvor jeg hænger ret op og ned. Vi lagde vejen hjemover omkring halv ni – ganske godt tilfredse med turen og nogle rigtigt fede timer på vandet.

This slideshow requires JavaScript.

Den 18. skulle jeg jo løbe Nordic Race – The warrior og havde lidt optimistisk en halv aftale med Shaun om eftermiddagen til en gang landboarding, som jeg endte med at springe fra. Turen til Egholm og retur tog flere kræfter end først antaget (Blandt andet grundet stærk strøm og nødvendigheden af at svømme) – kan I øvrigt sige at jeg er fint tilfreds med min placering som nr. 70 ud af de 406 der gennemførte. Om mandagen var der lovet let vind, men Shaun fik lokket mig ud til en gang landboarding på Grønhøj strand. Stranden var ikke den bedste, men der var fint plads og tilpas langt imellem de tyske turister, så vi pakkede ud. Vinden lagde ud omkring 7-8 stykker og dejlig stabil – så det endte med at blive en rigtig god session.

This slideshow requires JavaScript.

Hen under aftenen føltes det som om, at vinden var aftagende – så vi blev enige om, at Shauns 24m Peter Lynn Phantom II skulle vise, hvad den kunne levere. Shaun fik den i luften – vel vidende at middelvinden ikke var faldet og stadig lå omkring 7-8 ms! Nu ved vi jo godt begge, at både Charger II og Phantom II har en voldsom stor range, så det var faktisk heller ikke overraskende, at han så ud til at hygge sig gevaldigt på den. Faktisk hyggede han sig så meget, at han insisterede på, at jeg skulle prøve det – så med en venlig formaning om at passe på, fik jeg ellers stukket 24m Phantom II i hånden – i 7-8 ms! Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at det ikke var lidt skræmmende, men på samme måde også vildt fedt. Når først man kom op i fart, blev det svært at holde al den power nede, så afpassede min hastighed ret meget. Det ér en stor kite – ingen tvivl om det – og dermed også en langsom kite, på trods af det, så virkede den meget hurtigere end fx Jaris 15m flysurfer. Jeg kørte små tyve minutter, inden det var tid til at pakke ned og på de tyve minutter nåede jeg at blive ganske fortrolig med den og kunne uden problemer hoppe og lande – så en times tid med den og vi var blevet rigtigt gode venner.

Snarrt tid til at pakke sammen og kalde det en dag :-)
Snart tid til at pakke sammen og kalde det en dag 🙂

Havde luret lidt på en tur til Rømø, så da der ikke var andre planer tog vi ned og besøgte mine forældre i sidste halvdel af sidste uge af ferien. De bor lidt nord for Ribe, så ikke langt fra Rømø. Lørdag den 24. var der lovet 6-8 ms fra øst, så havde pakket min 15’er med og turen gik til Sønderstrand på Rømø. Sønderstrand er velsagtens én af Nordeuropas absolut bedste strande til alt landkiting – på en god dag med lavt vand har man ca. 2×3 km pakket strand. Østenvind vil alt andet end lige være lidt mere stødende end en clean vestenvind, men på den brede strand er det ikke helt dumt. Da jeg ankom til stranden blæste der ganske godt – vel omkring 9-10 ms, og vinden var forecastet til at tage yderligere til. Da jeg ikke havde min 10’er med, var valget jo egentligt ret nemt, 15’eren skulle op hvis jeg skulle kite. Vinden var meget stødende, da vi parkerede relativt tæt på klitter og træer – men blev mere stabil længere ude på stranden – til gengæld tog den også mere til. Kørte et par gode lange ben og ærgrede mig over, at jeg havde glemt mit gps-ur hjemme – jeg er sikker på, at jeg var vel over 50km/t, men en reel måling blev det desværre ikke til.

Time lapse from Rømø from Morten Klingenberg on Vimeo.

Inden jeg kørte til Rømø havde jeg været inde på parakart.dk – her holder de fleste danske kite buggy’er til – og tjekke om jeg kunne forvente dansk selskab. De var at finde på stranden det meste af dagen, så jeg gjorde holdt hos dem og hilste på. Det er jo altid hyggeligt at møde andre kitere – også selvom vi ikke dyrker samme afart.
Vinden fortsatte med at tage til og lå nu omkring 11-12 ms og jeg var decideret overpowered på min 15’er, så jeg pakkede ned for dagen og køre hjemover.

Så statussen her efter første arbejdsuge er vel overstået, jeg fik kitet i min ferie, også selvom det bare var herhjemme i Danmark. Nu går vi desværre tiden i møde, hvor det begynder at blive hurtigere mørkt, men der går heldigvis en 1½ måned endnu inden det ødelægger alt for meget.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s