Vesterhav, kom nu og blæs mig i gang…

En god session ved Vesterhavet med en hårdt pakket strand, en kite og et landboard – selv den bedste dag på kontoret kan ikke matche det! Onsdag lykkedes det mig, at få flyttet rundt på arbejdstimerne, så en formiddag kunne bruges på stranden i Saltum. Stranden så noget våd ud, men skidt pyt vinden var syd-vest og omkring 6-8 ms – så helt galt kunne det ikke gå. Og ganske rigtigt – det blev en af de rigtige gode sessions. Ganske vist var stranden våd, men ikke så meget at der lå blankt vand, til gengæld var den super hårdt pakket – og meget få biler.

Vinden var perfekt til at hoppe over udløbet :-)
Vinden var perfekt til at hoppe over udløbet 🙂

Der var en overgang super god vind og jeg lurede lidt på, at jeg burde kunne hoppe over vandudløbet lidt nord for udkørslen. Selvom det ikke ligefrem er dybt, er udløbet faktisk relativt bredt med blødt sand på begge sider, så selv hvis man kommer over vandet, er man ikke home safe, en hård landing i det bløde sand og så står boardet ellers bare fast. Retningen var helt rigtig – i hvert fald til den ene vej og kom også over uden problemer, men den anden vej var helt umulig, så helt tørskoet kom jeg ikke hjem 🙂

En god session giver bare energi på kontoen :-)
En god session giver bare energi på kontoen 🙂

Her om vinteren har vinden en tendens til at komme ret meget fra vest, så da der ikke var andre planer lørdag træk vestkysten i mig igen. Der var dog lovet mindre vind end om onsdagen og risiko for en oversvømmet strand – som om det ikke var nok, så regnede det også da vi kørte hjemmefra – så why bother? Tjah man er vel kite-narkoman 😀
Planen var egentligt Saltum, men da vi ankom var stranden helt fyldt med vand, så vi besluttede os for at køre nord på til Grønhøj – generelt var der lovet mindre regn længere nord på, så det kunne jo være, at vi kunne være heldige at finde en tør strand. Grønhøj var ikke helt tør, men trods alt fin nok, og jeg målte vinden til omkring 5½ ms. Jeg fik lokket Shauns 24 m Phantom II ud af ham. Sidst vi var ude fik vi justeret bridals lidt, og hold nu op det har hjulpet. Måtte flyve den næsten helt depowered – noget jeg meget sjældent gør med nogen af mine kites – den trækker som et damplokomotiv i selv lav vind. Den er naturligvis stadigvæk noget kun sløv i det, men fik faktisk helt godt styr på at hoppe med den og hold nu op, den kan byde på float!

Vinden fald lidt hen ad eftermiddagen, så jeg besluttede mig for at hive et nyt stykke legetøj frem; Recon Instruments MOD HUD. Det er ren lir, et “Head up display” med indbygget GPS, der tracker din færden og viser aktuelle data lige ved øjet – men uden at genere udsynet. Det er udviklet til skibriller, men er efterfølgende blevet udviklet ganske meget og kan snart købes i en solbrille version. De nyere versioner kan koble op imod en iPhone/android mobil og vise beskeder og opkald, fungere som GPS osv. Jeg valgte dog bare den billige skrabede model med indbygget gps, normal-tilbuds-prisen er 199$ + 21% tax og så lidt til fragt, så ca. 1500, men da der var Black Friday gav de 100$ rabat på alt, så den endte i 800 alt inklusiv – det kunne jeg ikke stå for og julegaven fra mig selv til mig selv blev bestilt. Jeg viste det ikke på daværende tidspunkt, men de har åbenbart et lager i Holland, så under 2 dage senere ankom der en pakke fra Holland – ingen fortoldningsproblemer, ingen lange ventetider, bare no bullshit og hurtig ekspedition. Hvis jeg kan finde et par skibriller, som grejet kan sættes i, så tænker jeg, at det kunne være super fedt, at have med til Red Bull Ragnarok, men indtil videre må jeg klare mig med en Storm P løsning og nøjes med det til landboarding:-)

Jeg jagten stadig min PB på landboard på 49,5 km/t...
Jeg jagter stadig min PB på landboard på 49,5 km/t…

Med mit nye legetøj monteret skulle de famøse 50 km/t jagtes, vinden var ikke super god til formålet – eller det troede jeg i hvert fald ikke. Det viste sig, at farten i kiten gjorde det muligt, at køre relativt meget downwind og dermed ned af stranden uden at indhente kiten- det blev til nogle gode forsøg, hvor det bedste var 48,3 km/t – så ikke langt fra, men stadig ikke nok. Det er rent lir, bare at “kigge” ned og så har man et display, der viser distance og hastighed real time – ikke noget med skulle dreje hovedet og få øje på gps uret. Jeg havde ikke mit løbeur med, så jeg har ikke holdt data op imod hinanden, men det skal jeg prøve næste gang, det er jo rart at vide hvis det ikke er helt præcis.
Recon Instruments har deres eget site til at uploade data til – det hedder Engage og er relativt so/so i forhold til funktionalitet, de tilbyder dog, at eksportere data til gpx og kml filer. Desværre er gpx filen ufuldstændig i forhold til hvad Endomondo kan acceptere, så har pt ikke fundet en løsning, så alle data kan uploades på et sted 😦

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s