Landboarding anno 2014

Så er vi endeligt sådan rigtigt i gang med 2014 rent kite-mæssigt. Sneen er smeltet, vinden er gået over imod vest og dagene er nu mærkbart længere – jo det er en fantastisk tid vi går i møde. I onsdags var jeg en smut i Saltum, vinden var ret meget syd, men det lignede en dag med solskin og fornuftigt vind – og udover et par mere eller mindre gode snowkite sessions, så har jeg ikke været ude meget på det sidste.

Den ser da fin ud imod himlen sådan en Ocean farvet Charger :-) Foto: Berit
Den ser da fin ud imod himlen sådan en Ocean farvet Charger 🙂
Foto: Berit

Stranden var rimeligt hårdt pakket, tydeligvis med en masse vand i, men det er jo at forvente om vinteren – til gengæld bliver man ikke sandblæst. Stik syd som der var på dagen, er ikke den bedste retning, men er man sulten nok, tager man det, der er. Specielt denne dag var det værre end ellers, vinden var åbenbart tilpas sydlig til at gå ind over klitterne, hvilket gjorde, at man måtte køre ret tæt ude ved vandet for at få noget ren vind – og selv der var der kun omkring 5 ms. Det kom en ret kraftig haglbyge ind over, og jeg blev voldsomt overpowred. Så besluttede mig for at sidde stille med kiten, til det var drevet over – lysten var ikke lige til at tage kiten ned selv, da vinden var omkring 10-12 ms, og jeg kunne se, at det hurtigt ville drive over. På bagsiden at bygen kom der til gengæld rigtig god clean vind, så godt jeg ikke havde taget kiten ned endnu. Og det må ikke have set helt tosset ud, for Berit (En “tilfældig” strandbesøgende) spenderede et godt stykke tid med at tage billeder – og det er jo altid rart med lidt til bloggen 🙂

Efter regn (Og hagl) kommer sol - og der blev helt pænt igen :-) Foto: Berit
Efter regn (Og hagl) kommer sol – og der blev helt pænt igen 🙂
Foto: Berit

Resten af ugen var enten dårligt vejr eller passe dårligt ind i mine planer, men i går mandag var udsigten ekstrem lækker. Høj flot solskin hele dagen, det havde næsten ikke regnet om natten, vinden næsten stik vest og rigeligt af den. Der var faktisk lovet op omkring 10 ms det meste af dagen, så besluttede mig for, at jeg hellere måtte tage min 12’er med. Den er kun blevet brugt et par gange til et par semi-dårlige snowkite sessions indtil nu, så heller ikke en dårlig måde at få den rigtigt i gang på. Viv’en og hunden ville gerne med en tur, og vi ankom til en perfekt strand lige omkring kl. 15. Dagen igennem havde jeg holdt øje med et par vindmålere for at se, hvad jeg havde i vente. Til mit store velbehag lå vinden super stabilt på ca. 8 ms – intet mindre end perfekt til min 18’er.

Flot dag, lækker vind og sol skinner som var det en forårsdag i maj. Foto: Dorte
Flot dag, lækker vind og sol skinner som var det en forårsdag i maj.
Foto: Dorte

Stranden havde jeg stort set for mig selv, der var en enkelt kiter ude i bølgen blå, han riggede dog ned kort efter jeg var kommet. Det havde vist været ok, ikke noget specielt men dog ok – måske det er derfor, jeg meget sjældent ser surfere ved Saltum? Det blev til omkring 1½ time Freestyle, inden min viv kom retur fra hendes gå-tur. Solen var endnu ikke gået ned, så jeg besluttede mig for, at udnytte retningen og køre til Løkken, hvor aftalen var, at hun skulle samle mig op. Vinden var ikke helt lige på, så det var en downwinder, men faktisk en fantastisk en af slagsen. Vinklen passe perfekt med, at jo mere fart jeg fik i boardet jo mere svingende den “oplevede vind” (Apparent Wind) rundt, og gjorde det muligt at køre ganske hurtigt. Jeg havde desværre ikke mit GPS ur eller mit Recon Mod med, så målingerne blev taget med min telefon og Endomondo, så jeg vil ikke kalde en ny personlig rekord. Det sagt, så siger endomondo, at min top hastighed var 56,7 km/t – og det er formegentligt ikke mere end et par km/t galt. Det gik rigtigt godt og 10 km føles ikke af meget, når det bare spiller på den måde. Turen fik en lidt brat pause, da jeg kom til å-udløbet, hvor broen er – der var nemlig ikke nogen bro mere. Om den bliver taget ned om vinteren, eller om den er skyllet væk, ved jeg ikke, men det var lidt upraktisk. Rent distance-mæssigt ville det ikke være et problem at hoppe over, men der var intet godt sted at sætte af fra eller lande på den anden side. Kampesten udgør ikke en god landingsbane – eller ikke for landboards. Så boardet blev kastet over, og jeg forsøge at hoppe over, det gik også næsten – men også kun næsten, så blev rimeligt våd. Min viv samlede mig op aftalt op i Løkken, og jeg pakkede ned lige omkring kl. 18 – dejligt at det bliver længere og længere lyst!

http://www.endomondo.com/embed/workouts?w=oOTGNj06IjQ&width=580&height=600&width=950&height=600

Det har været dejligt at komme ud og landboarde igen og håber da, at 2014 bliver et konge år til landboarding – måske der så er lidt flere, der er friske? Husk i øvrigt at sætte kryds i kalenderen lørdag den 1. marts – her afholder Dansk Parakart Klub (Buggy drengene) et fun event med hygge på stranden for alle – kitere og tilskuere. Jeg er også at finde der, hvis jeg kan få lokket familien med – så lad os håbe på fornuftigt vejr – så plejer det at være lettere 🙂

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s