0,5 x 2014 = \o/

Jeg har jo ikke rigtigt opdateret bloggen her siden min tur til Red Bull Ragnarok, det er der mange grunde til – men det er heldigvis ikke fordi, jeg ikke har været ude og kite! Så det er tid til at få bloggen kickstartet igen – og der er faktisk lidt at fortælle siden sidst…

Red Bull Ragnarok

Jeg har jo lovet en lille video fra turen til Red Bull Ragnarok – endelig (Og efter alt for lang tid) er den klar. Det har krævet en ny (brugt) computer, nyt software og tosse-meget tid, men til gengæld er der lige knap 5 minutters video, at hygge med en sommeraften. I processen med at klippe videoen sammen har jeg måtte indse, at mit Sony actioncam AS30 simpelthen ikke leverede tilfredsstillende videokvalitet, så jeg har skiftet det ud med et GoPro 3+ Silver, så fremover bliver de lidt lækrere at se på (forhåbentligt) 🙂

Red Bull Ragnarok 2014 on Vimeo.

Ny rekord på landboard

I påske var jeg en smut på Rømø, der var fantastiske forhold til noget kiting action. Jeg mødtes med den unge Young Gun buggy pilot Nicolas og hans far Glenn. De er også fra Nordjylland, så fra tid til anden ses vi på de nordjyske strande. Da jeg kom var vinden tæt på maks til min 18’er, men jeg kan jo godt lidt, når der er fuld power og fik hoppet lidt over Glenn og Nicolas – til stor begejstring for flere på stranden 🙂

Fik lokket Nicolas til at prøve mit landboard, bare rolig vi skiftede ned til 12’ern, imens fik jeg lejlighed til at prøve hans GT Race buggy. Det er fandme en lækker maskine, hvor jeg tydeligt kan se, at man kan holde ud af sidde mange timer i. Jeg blev udstyret med en begyndervenlig buggy kite af Glenn, men den var lidt stor, og pludselig var jeg på vej baglæns med linerne viklet om akslen, derefter skiftede vi e størrelse ned.
Vinden tog til i løbet af dagen og det var tid til at se, om jeg kunne sætte ny rekord. Efter et par gode runs lige under 60 km/t fik den fuld hane og jeg kom endelig over 60 km/t – faktisk ikke kun lidt. Min nye rekord er hermed sat på 62,3 km/t og det er ikke lykkedes mig at komme højere siden, men jeg vil gerne snart på Rømø igen, så hvem ved?

https://www.endomondo.com/embed/workouts?w=tfijEarqY_k&width=580&height=600&width=950&height=600

Jeg er blevet lidt bidt af at køre hurtigt og en buggy er det åbenlyse valg til formålet, men de er for dyre og for upraktiske, så jeg har kigget mig lidt om efter alternativer. Da jeg begyndte at kite, kiggede jeg lidt på en uddøende australsk opfindelse kaldet en Dirtsurfer. Det minder mest af alt om et bastard barn fra et julefrokost knald imellem en cykel og et skateboard. Finten er, at det ligesom en cykel – og modsat et skateboard, bliver mere stabilt i takt med at farten øges. Problemet har været, at de dels ikke produceres mere og dels koster tåbeligt meget at få fragtet til lille Danmark, men faldt tilfældigvis over en på DBA til en rimelig pris. Så jeg er i gang med at lære at køre på det, det er et uni-directional board, så der ska øves noget toe-side. Jeg har haft et par sessions på det med kite og må sige, det er fedt, men der skal øves noget mere inden jeg føler mig sikker nok til et decideret speed run. Kan i øvrigt tilføje, at det kan håndtere lidt blødere sand end et mountainboard og går bedre højde, så det er helt klart potentiale.

Min nye Dirtsurfer- fantastisk legetøj, specielt i lav vind :-)
Min nye Dirtsurfer- fantastisk legetøj, specielt i lav vind 🙂

Rønbjerg Open 2014

Igen i år var der lagt op til surf hygge i Rønbjerg i til Rønbjerg Open. De foregående år har det været en rent race stævne, og der har været meget sparsom med tilslutningen fra de lokale kitere. Så i et forsøg på at trække flere til blev stævnet i år udvidet med Big air, Freestyle og Trick Roulette. Om lørdagen var vejret fantastisk med solskin og stabil vind fra vest-nordvest omkring 10-12 ms. Kort sagt det kunne ikke have været bedre.

Vi var vel en 10-12 kitere, både elever fra Shaun og en gruppe fra Århus havde taget turen. Efter riders meeting og setup gik vi gang med de første Freestyle heats. Jeg startede ud på min 12’er Charger og kunne godt mærke, at min timing var lidt off (Jeg bruger jo op imod 90% af tiden min 18’er), første heat imod Mads var jeg ret godt tilfreds med, desværre kiksede mine landinger efter inverts konsekvent, men fik til gengæld sat en double backroll rimeligt clean. Mads tog dog velfortjent sejren. Næste heat imod Jannick (En af gutterne fra Århus) gik sådan set ok, og var så småt ved at få styr på landingerne på inverts. Mit tredje heat var imod Jo, vinden var faldet en smule, så jeg havde skiftet til min 18’er og måtte betale prisen for at gøre det midt i det hele. Det timing jeg netop havde genfundet på min 12’er ødelagde det for mig. Jo havde et solidt heat og burde retfærdigvis havde vundet, men jeg sneg mig indenom med sølle 4 points foran hende. Jeg ved ikke hvilken placering jeg endte på, men i hvert fald ikke top 3 🙂

Efter en lækker frokost bestående af Gullash, var vi klar til en gang race. Det var en simpel halvvindsbane med sejlmærket som toppunktet, der skulle rundes 2 gange. Det gik faktisk ganske fint, og jeg kom i mål på en 3. plads. Det var dog lige ved, at jeg crashede min kite i sejlmærket ved anden vending – og i den forbindelse skal der lyde en undskyldning til Andrew, der blev meget forskrækket over det. Den gode vind skulle udnyttes til en gang Big air, hvor flere af os fik fin højde på. Dommerne mente ikke over 3-4 meter – jeg kan godt have mine tvivl om det er sandt, men skidt pyt højden blev vurderet baseret på airtime, hvilket giver fornuftig mening, da det er voldsomt svært at vurdere højden på hop asynkront. Jeg var forsat på min 18’er og det passede med, at jeg kunne give den max power lige inden jeg hoppede for at få maksimalt ud af den. Det lykkedes mig at tage førstepladsen, så det er jo svært at være utilfreds med det. Dagen var ved at lakke imod enden og det var kræfterne også, så vi fik ikke afholdt Trick Roulette, men skidt pyt alle hyggede sig. Søndagen blev aldrig god og der blev ikke afholdt nogen konkurrencer, men lidt hyggesurf blev det dog til.

Red Bull battle of the Sund

Red Bull afholder jo bare nogle super fede events, og jeg har været så letsindig at tilmelde mig endnu et. Denne gang er det et kitesurf race, men ikke et hvilket som helst. Planen er at surfe fra Malmø til den danske kunstige ø Flakfortet og retur – så altså krydse Øresund og tilbage – en tur på 40 km. Sidste år blev der afholdt et lignende event vor ruten gik fra Tykland til Danmark (Lalandia), strækningen var vist ca. den samme, og meget udfordrende for TT sejlere, så jeg er spændt på, hvordan det ender med at gå. Det er sejle 40 er jo ikke så slemt, men nærmere det, at det er på åbent hav, hvor man trods alt må forvente noget bølgegang – og bølger er jeg ikke ligefrem de bedste venner med. Men hey jeg har næsten en måned til at øve mig i – og i går var jeg faktisk i Løkken og prøve kræfter lidt. Umiddelbart ser det ud til, at evnerne ikke rækker til at sejle meget hurtigere end 20 km/t- så i teorien burde det tage mig 2 timer men nu må vi se, det hele afhænger jo af forholdene 🙂

Jeg er super stoked over at skulle deltage i Red Bull Battle of the Sund
Jeg er super stoked over at skulle deltage i Red Bull Battle of the Sund

Alt i alt har første halvdel af 2014 budt på mange gode sessions – og mon ikke den sidste halvdel også bliver god. Det er i hvert fald perioden hvor vandet er varmest og vinden er mest konsistent. What’s not to like 🙂

Advertisements