Red Bull Battle of the Sund – Race day!

Campen emmede af aktivitet allerede fra morgenstunden lørdag, vejret var flot og med god vind, vi var alle sikre på, at det er i dag, vi skal race – dels var det beskeden ved fredagens infomøde og dels er udsigten søndag ikke indbydende (Hvis man lige ser bort fra vindretningen). Flere besluttede sig for at rigge til og teste forholdene – vi gør det samme omkring kl. 11.00 og får en hurtig tur på vandet. Fin vind, mega øv retning – men med Shauns Lightwave Wing 146 kunne jeg sådan set gå fint upwind, så var fortrøstningsfuld (omend stadig tvivlende på hvorvidt jeg kunne komme over sejlrenden). Der var lovet strøm fra nord et sted imellem 1 og 2 knob, så det var ikke ligefrem fordi, det gjorde det nemmere oven i en udfordrende vindretning.

Et ca. plot af forholdene på race day - vind og strøm arbejder begge imod os, så det bliver en hård tur :-)
Et ca. plot af forholdene på race day – vind og strøm arbejder begge imod os, så det bliver en hård tur 🙂

Til Riders meeting fik vi de sidste informationer – og ikke overraskende – bekræftet at i dag var race day. Stemningen var spændt og det var tydeligt, at de af os på TT var lettere bekymrede over det høje opkryds til Flakfortet. Race masteren var tydeligvis også i tvivl om, hvorvidt TT klassen ville kunne komme hele vejen op til øen og rundt, for vi fik af vide, at der var en mulighed for, at de ville placere en båd som vendemærke til os. Mere om det når vi var i gang – hvis det altså blev aktuelt.

Shaun tjekker detaljerne om starten inden det går løs :-)
Shaun tjekker detaljerne om starten inden det går løs 🙂

Vi skulle op omkring en bøje ca. en km nord for startlinjen, derefter var det frit valg i forhold til ruten til Flakfortet. Øen skulle rundes nordfra og derefter hjem retur imod Sverige, hvor der var en bøje nord for mållinjen der skulle rundes nordfra og så bare ind i mål. Ligesom til Red Bull Ragnarok besluttede jeg mig for, at placere mig relativt langt bagerst og rimeligt højt upwind – der var travlhel i hovedfeltet inden starten gik, så det viste sig at være en god plan.

Der var travlhed ved startlinjen - jeg holdt mig i upwind og i baggrunden - ligesom til Ragnarok :-)
Der var travlhed ved startlinjen – jeg holdt mig i upwind og i baggrunden – ligesom til Ragnarok 🙂

Jeg kom godt fra start og kunne gå ok højde, et godt stykke downwind lå hovedfeltet, der var ikke et bestemt punkt, hvor alle så ud til at vende, så jeg sejlede 6-7 km videre inden jeg vurderede, at bøjen nok lå bag mig pænt meget downwind. Efter ca. 10 km vurdere jeg, at det var på tide at begynde at krydse over. Min plan fra starten havde været, at gå så højt nord jeg kunne og så tage et langt ben over på den anden side, så jeg ikke skulle ligge og tacke for meget midt på, hvor strømmen var stærkest. Det var tydeligvis ikke den taktik som hovedfeltet havde taget, og hurtigt var jeg rimeligt alene med kun et håndfuld kitere inden for en radius af 1-1½ km. Retningen så fin ud og jeg følte mig rigtigt godt tilpas – havde været lidt optimistisk og forventet, at kunne nå til Flakfortet overhovedet komme over til Flakfortet, så ville det kunne klares på ca. 40 km.

Der var ikke meget trafik i sundet og coasteren i billet lå for anker :-)
Der var ikke meget trafik i sundet og coasteren i billet lå for anker 🙂

Jeg sigtede efter den sydlige ende af Saltholm, planen havde hele tiden været, at komme derover hurtigst muligt, da der ville være mindre bølger og mindre strøm. I en stund gik det faktisk rigtigt godt, så kom jeg ud hvor der var strøm og kunne hurtigt se, at jeg på ingen måde ville kunne ramme Saltholm, så jeg var tvunget til at gøre præcis det, som jeg havde forsøgt at undgå – at skulle tacke midt i sejlrenden, hvor strømmen var stækest. Det viste sig hurtgt, at jeg det var hårdt arbejde bare at gå lidt højde her. Så jeg besluttede mig for, at tage nogle lange ben nord på, men blev noget frustreret, da vinden faldt og jeg nærmest ikke kunne komme op og sejle igen. Den smule højde, jeg havde kæmpet sådan for, var hurtigt tabt igen. Frustreret, træt og lettere sur var jeg meget tæt på at give op – så skete der noget, der i øjeblikket næsten føltes magisk. Vinden kom igen, men ikke nok med det, den var drejet lidt mere i nord, så nu kunne jeg pludseligt sejle mod Flakfortet i stedet for at tacke op imod det.

Flakfortet næsten rundet, så kan jeg snart komme hjemover :-)
Flakfortet næsten rundet, så kan jeg snart komme hjemover 🙂

Det, at vinden var dreje i nord, gav mig ny energi, jeg havde tilbagelagt omkring 45 km, og jeg kunne godt regne ud, at der forsat var mange igen, men var klar over, at jeg havde en reel chance for at nå forbi øen. Der skulle gå yderligere 30 km inden jeg veltilfreds kunne konkludere, at Flakfortet var rundet og jeg nu havde en lang downwinder tilbage, inden jeg kunne gå i land og havde gennemført det hårdeste kiterace, jeg nogen sinde har været med til. I 75 km havde jeg været meget glad for det store flade Lightwind Wave og des evne til at gå upwind – men nu var det tid til at gå downwind, og det er langt fra det mest behagelige på en stor flad plade, uanset hvor meget flex det så end har. Kort efter jeg havde rundet Flakfortet blev jeg anvist af en Red Bull følgebåd, at det var tid til at sejle retur – som om jeg havde noget andet og bedre at give mig til i situationen 🙂

Turen tilbage blev en kamp, dog en anden type end turen til Flakfortet. Det krævede en del koncentration og opmærksomhed ikke at dykke tippen i bølgerne – og jeg stod også mere end en gang forover og fik en dukkert. Men efter knap 30 km downwind kunne jeg træt og veltilfreds krydse målstregen som én af de sidste i racet. Hele racet blev tracket via TracTrac og kan afspilles igen – lige her.

https://www.endomondo.com/embed/workouts?w=jiudG4acLF8&width=580&height=600&width=950&height=600
Jeg ved ikke hvorfor de første 20 km ikke er vist 😦

Det har været sjovt, hårdt, frustrerende og lettere smertefuldt, men her dagen derpå er jeg godt tilfreds med min egen præstation, det ser umiddelbart ud til, at det kun var 32, der gennemførte turen til Flakfortet og retur, heraf 9 på TT – jeg som nummer 8. Benene er ømme, jeg har vabler i hænderne og generelt godt brugt i hele kroppen – men det har været det hele værd, en helt igennem fantastisk oplevelse. Og tilfredsheden ved at have gennemført overskygger alt lige pt. 🙂
Jeg var på min 18’er Charger II fra Peter Lynn – og specielt på sådan en lang tur er det fedt ikke at skulle bekymre sig om en punktering af en blære.

Generelt har det været en veludført arrangement med den høje standart man efterhånden forventer af Red Bull, men afterparty sluttede lidt for tidligt for os, der brugte lang tid på ruten. I øvrigt god stil, at alle deltagere kunne beholde deres Restube og oven i købet fik ekstra patroner med. Det giver lige lidt mere sikkerhed på vandet – specielt når nu man som jeg sejler foils, der ikke har samme opdrift, som en LEI 🙂

Advertisements