Tid til landboarding igen…

Jeg elsker en god landboarding session. Der er bare noget anderledes fedt ved at landboarde i forhold til surfing, måske er det den kontante afregning, når man crasher, måske er det lyden af hjulene – måske er det bare et udtryk for “first love”. Jeg ved det ikke, men jeg elsker det bare. Desværre har stranden på vestkysten været ganske ødelagt og nærmest ubrugelig det meste af året – og hvad værre er, jeg har ikke rigtigt fået lejlighed til at tage til Rømø denne sommer. Heldigvis er stranden så småt ved at være fornuftig igen, tossede tyske turister har forføjet sig og efteråret bringer traditionen tro vestenvind med sig – det er tid til landboarding igen!

Mit GoPro giver mulighed for nogle nye vinkler som fx onboard :-)
Mit GoPro giver mulighed for nogle nye vinkler som fx onboard 🙂

Har haft et par gode sessions i Rødhus i løbet af de seneste 14 dage, de har ikke været super lange, men har hygge mig. Der har ikke rigtigt været andre ude og hygge med, de fleste deler ikke samme glæde som mig ved landboarding og vælger gerne en middelmådig/dårlig surf session frem for en perfekt landboarding session. Oh well så er alt jo som det plejer, men ville da ønske, at der var nogen flere heroppe i det nordjyske, som man kunne få en session med, måske de kommer, når vandet begynder at blive koldt. Selv har jeg besluttet, at vinteren i år betyder surf pause, ikke så meget af lyst, men min tennisalbue begynder at gøre seriøs væsen af sig, så håber, at hvis jeg drosler lidt ned, så kan det blive lidt bedre. Jeg regner med, at jeg kan holde den værste kite-kriller fra døren ved at landboarde og måske snowkite, hvis vejret arter sig. Hvem ved måske vender Red Bull Ragnarok tilbage næste år – hvis det gør, så håber jeg på en plads igen!

Jeg har øvet lidt på one-footer, men der er stadig et stykke, til den sidder der hver gang :-)
Jeg har øvet lidt på one-footer, men der er stadig et stykke, til den sidder der hver gang 🙂

Jeg har fornyligt købt et SoloShot til at supplere mit GoPro til lidt video snas her til bloggen. For en gadget freak som mig, er det et fantastisk stykke legetøj; det er i al sin enkelthed et kamera stativ, der automatisk følger brugeren (Nej kamerastativet følger ikke efter dig som en syg stalker, det står stille og drejer kameraet efter brugeren) så man altid er i billedet – og det virker faktisk skide godt. Desværre er det eneste kamera jeg har, som rent faktisk har bare lidt zoom funktion, kvalitetsmæssigt noget hø, så bliver nok nødt til at se mig om efter et bedre. Jeg har klippet en hurtig snas sammen fra i søndags i Rødhus, ikke noget vildt, men lidt har jo også ret 🙂


Last days of summer… from Morten Klingenberg on Vimeo.

Advertisements