Gear galore…

Sommeren 2015 har været den mest vind-rige i den tid jeg har kitet – det har været ganske fantastisk. At den så også har været kold og ikke ligefrem super indbydende er noget vi ikke snakker om, jeg har fx ikke været på vandet i min shorty, men skidt pyt jeg tager vind over varme any day! Det betyder jo også, at der ikke rigtigt burde være en rimelig årsag til, at bloggen har været noget stillestående igennem – ja faktisk det meste af året. Men der ér faktisk en grund – i hvert fald siden maj; jeg har fået nyt grej og det er blevet til en masse kiting.

Dejligt dag i Nibe :-)
Dejligt dag i Nibe 🙂

Først og fremmest har jeg fået ny kite! Jeg har desværre måtte indse, at armene ikke kan holde til kites med moderart til højt barpres, det er super ærgerligt for jeg har været rigtigt glad for mine Peter Lynn Chargers. Foil-kite markedet er i vild udvikling for tiden, Ozone begyndte det med deres Chrono og siden har Flysurfer fulgt efter med deres Sonic, det har presset Ozone til at lancere deres R1, som er en endnu mere race orienteret kite og som seneste skud på stammen er der nu også en Chrono 2 i markedet. Det gav mig i foråret en hel del overvejelser i forhold til hvilken kite jeg skulle prøve mig med – problemet er bare at de er møg-dyre! De ligger i ca. 1000,-/kvm, så jeg har måtte acceptere at skulle købe én kite, som kunne dække vindområdet for begge Chargers – og det kan man ikke (Så når mine Chargers bliver solgt kommer jeg til at mangle en mindre kite)!
Jeg havde egentligt besluttet mig for at det skulle være en Sonic fra Flysurfer, men faldt over en helt fantastisk godt tilbud på en ubrugt Flysurfer Speed 4 Lotus 15 meter. Så i begyndelsen af maj blev jeg den glade ejer af min første (Men garanteret ikke sidste) Flysurfer kite. Og hold nu kæft hvor er den lækker!

Farverne er noget mere afdæmpede og minder ikke én om camping-habitter fra 80'erne :-)
Farverne er noget mere afdæmpede og minder ikke én om camping-habitter fra 80’erne, men jeg synes faktisk rigtigt godt om looket!

Jeg kan surfe fra omkring 5,5 ms med mit normale board, omkring 7 ms er der fin power til gode floaty hop. Og ja man kan ikke sige Flysurfer Speed uden at nævne, hvor meget float de kommer med, det er jo helt galt, hvor længe man hænger i luften – også selvom man ikke er specielt højt oppe! Sweet-spottet ligger omkring 7-9 ms (Muligvis lidt lavere i køligere luft) – og jeg kan holde den op til ca. 11 uden at være bange for at gå i stykker. En enkelt gang i Egense blev der rimeligt pludseligt tændt for den store vindmaskine og den steg fra 8-9 ms til 13-15 ms på få minutter – der må jeg indrømme, at jeg skyndte mig ind, men var lidt nervøs for, om jeg kom ind i et helt stykke. Så selvom det er en rimelig high aspekt foil, så svarer den top end til ca. en 12ér – men har samtidig en bedre low end – det er ganske imponerende.

En fantastisk flot dag i Egense. Filmet fra skulderen med mit nye Stuntman G mount.
En fantastisk flot dag i Egense. Filmet fra skulderen med mit nye Stuntman G mount.

Jeg kommer næppe udenom, at jeg er lidt af en tech-nørd, så jeg måtte simpelthen bare eje en Woo. Woo? Som i Woohoo? Ja det er i hvert fald et god bud på, hvorfor den hedder det. Woo er en lille fiks tracker, som man sætter på boardet og så måler den ellers hvor højt man hopper. Den er udviklet af en flok kitere til lige nøjagtigt det formål – og intet andet (Indtil videre i hvert fald). Den måler højde, airtime og g-force i landingerne ved hjælp af et 9-akset accelerometer og så en eller anden fancy algoritme. 100.000 spørgsmålet er jo så, om det er en præcis måde at måle på – og det er fandeme svært vurdere. Uanset hvad så er den garanteret mere præcis, end at have sin makker til at stå og vurdere. Man uploader sine data fra selve trackeren via sin iOS eller android mobil og kan så sammenligne sig med alle de seje drenge og piger rundt om i verden. Android app’en kom i august og halter lidt bagefter sin iOS bror, men de vigtigste funktioner er der.

Der er ikke langtop til 10 meter, men der skal trænes lidt endnu før den er der :-)
Højeste hop 8.8 meter indtil videre

En stor del af omdrejningspunktet i Woo app’en er det sociale aspekt (og TAK for at den ikke kræver facebook), man kan følge vennerne, like og kommentere. Man kan se sin egen placering på leaderboardet – både ud fra højde og airtime. Og lige på airtime området kan man tydeligt se, at jeg flyver flysurfer. Min maks airtime er pt. 5,6 sekunder fra et hop på 6,2 meter – det er ca. samme airtime, som mange ligger på når de hopper 10-12 meter. Der begynder at være flere og flere, som anskaffer sig en, så det ligger jo op til en lokal king of the air i Nordjylland en dag!
Den anden dag i Gjøl satte jeg ny personlig rekord på 8,8 meter, det var en session med rimeligt blandet vejr hvor min 12 Charger (Som jeg endnu ikke har fået solgt) til at starte med virkede lidt slatten, men der kom lidt mere vind (ind imellem regnbygerne) efter en halv times tid. Det er jo meget sjovt så efterfølgende at sammenligne sig med andre rundt om i landet.

Dansk leaderboard onsdag den 2. september.
Dansk leaderboard onsdag den 2. september.

Jeg er altid på udkig efter spændende nye mounts til mit GoPro, jeg har ikke fundet et, som sidder lige i skabet. Hjelm mount er fint til POV, men jeg bevæger åbenbart bare hovedet helt vildt meget, når jeg kiter, så det bliver noget shaky. Line mount giver en fed vinkel, men det kræver tåbeligt meget tålmodighed at redigere og dreje, når man hopper. Det er helt sikkert fedt til tricks hvor man popper (Railey o.l.) og kiten hænger rimeligt stille, men det er bare ikke rigtigt noget, jeg gør i. Ryg mountet jeg lavede giver et fedt perspektiv, men man skal være sikker på ikke at lande på ryggen. Selvom det burde knække ved et uheld, så kan det godt blive ubehageligt. Så er der jo den klassiske med at mounte på en stang og køre selfie stilen, det er rigtigt fedt hvis man sejler/kører – men den kommer hurtigt i vejen, når man skal lave meget andet.

Nu kan jeg så føje endnu et mount til mit arsenal, jeg har længe haft kig på et skulder mount, men alle jeg har set har kameraet siddet skævt og mest af alt lignet noget, der være lidt vel billigt. Så faldt jeg ved et tilfælde over “Stuntman G” fra Stuntman Camera Mounts, det er et relativt dyrt mount (350-400 kr inkl fragt) sammenlignet med de øvrige typer, men det lignede noget, som sad meget mere stabilt. Jeg skrev en mail til dem om de evt. ville være interesseret i at sponsorere et mount til mig imod at få noget video fra Red Bull Coast 2 Coast som løber af stablen om 14 dage (Meget mere om det i en anden post). De var helt hooked på ideen og på mindre end en uge, lå der en pakke til mig med et mount.

Stuntman G mountet sidder stabilt og levere et fint kompromis imellem vinkel og stabilitet.
Stuntman G mountet sidder stabilt og levere et fint kompromis imellem vinkel og stabilitet.

Jeg har haft et par sessions med det og må indrømme, at det er super godt. Det sidder super stabilt og ikke til gene – i hvert fald ikke når man har våddragt på. Har jeg bare en t-shirt på generer det lidt – muligvis mest af alt pga. et brækket kraveben, der er vokset skævt sammen. Mountet kan desuden bruges som bryst og hofte mount også. Uden at have prøve det, så vil jeg sige, at ingen af dem er så vildt snedige til kiting, men måske en dag jeg finder noget at bruge de muligheder til. Jeg har sendt et uredigeret videoklip retur, så de kunne se resultatet ifm. kiting – de var vildt stoked og Paul var helt klar på at skulle prøve kitesurfing efter at have set alle 12 minutter uredigeret video fra en session i Egense. De har tilføjet et billede på deres forside billede-rotater fra videoen 🙂

Advertisements