Red Bull Coast 2 Coast – Part II

Vel hjemme fra dette års Red Bull Coast 2 Coast, er det vist på sin plads med et skriv om turen. Racet var planlagt til at blive afholdt om lørdagen, og check in var derfor senest fredag kl. 17. Udsigten for lørdagen så meget sølle ud, til gengæld var der potentiale i søndagen. Jeg håbede derfor på, at Red Bull ville tage den fornuftige beslutning og flytte racet officielt til søndag – og dermed også udvide check in til lørdag. Da der ikke var kommet nogen melding omkring kl. 10 fredag formiddag, blev bilen pakket med det sidste og jeg kørte imod Fehmarn – hellere det end at det blev flyttet til søndag, men at misse check in.

Hygge på stranden med kolde øl og red bull og vodka :-)
Hygge på stranden med kolde øl og red bull og vodka 🙂

På vej derned indløb meldingen om, at racet var flyttet til søndag og check in kunne foretages lørdag frem til kl. 17. Til gengæld var der lagt op til fest fredag i stedet for lørdag. Jeg ankom lidt i fem, men havde lige overset, at Tyskland åbenbart endnu ikke helt tror på det med kreditkort, så det eneste de tog imod var kontanter. Fik derfor ikke tjekket ind før lørdag, da jeg først skulle opstøve en bank – noget de tilsyneladende heller ikke fråser med. Drengene fra kitesport.nu havde deres lækre trailer med og havde stablet en lille nordisk camp på benene. Lørdagens udsigt så ikke spændende ud, så der blev hygget og festet på behørig vis – først på stranden og derefter i campen – det var super hygge med de andre danskere, når nu jeg ellers bare var mig selv alene af sted! Lørdagen blev brugt på lidt forsøg på surf i den forsvindende vind – jeg nåede aldrig på vandet, men fik våddragten på og Flysurferen i luften lige inden vinden helt forsvandt. Godt at racet blev udskudt til søndag, andet havde været tåbeligt…

Lækker trailer kitesport.nu har sig :-) Photo: Jürgen Willy Wendt
Lækker trailer kitesport.nu har sig 🙂 Photo: Jürgen Willy Wendt

Søndag morgen stod vi op til en vindfuld dag, men også noget der lignede noget, er kunne give regn (Hvilket det også gjorde op af formiddagen, men derefter klarede det op). Der var arrangeret shuttlebus fra campen og ned til stranden, så der var fyldt med mennesker, der slæbte kites, boards og diverse med sig. Jeg skulle hente trøje og tracker med den første gruppe, så havde besluttet mig for, at tage alt grejet med, så jeg havde rigeligt med tid og ingen stress. På stranden var der inddelt områder til launch baseret på vores startnumre – det var egentligt fint nok, desværre var “min” zone frygteligt smal, så det ville blive noget skrammel, at sætte mine foils op der. Skipper mødet var kl. 10 og første mulige start kl. 11, så der ville være fin tid til at rigge til efter mødet, så havde egentligt ikke travlt. Men jeg benyttede dog lige tiden til at tjekke safety linen på min Peter Lynn bar – bare for en god ordens skyld. Vinden var lovet omkring 10-12 ms og muligvis lidt mere ude i bæltet. Det gjorde ikke valget super nemt, 10 ms er ikke voldsomt meget til min 12’er Charger, men det er toppen på min 15’er Flysurfer.

Kites så langt øjes rækker - og det er langt fra alle, der har indfundet sig endnu :-)
Kites så langt øjes rækker – og det er langt fra alle, der har indfundet sig endnu 🙂

Af uvisse årsager blev skippermødet og dermed starten udsat 3 gange, så da klokken endelig blev 11.30 blev skippermødet afholdt, og starten var knap en time væk. Vi fik af vide at vinden var omkring de forventede 10-12 ms og at banen ville være med et rimeligt let opkryds til en bøje 5 km fra kysten, derefter lige over til en “good on course” bøje tilsvarende 5 km fra den danske kyst. Og derefter downwind til vendemærket – og så ellers retur samme vej. Det lyder jo rimeligt tilforladeligt – specielt når der er rigeligt med vind. Jeg riggede min 12’er Charger i launch area for deltagere med nummer 500+ – der var ikke så mange og der var en bredere strand. Med kiten i luften gik jeg ud, og begyndte at krydse op, så jeg kunne ligge mig relativt højt upwind – det gik super fint og jeg tænkte at Chargeren sidder lige i skabet. Helt powered op, så der er lidt at give af, når man kommer ud hvor vinden ville tunnelere imellem Danmark og Tyskland.

Der er ved at være mange kites i luften, der skal nok blive crowded inden starten går :-)
Der er ved at være mange kites i luften, der skal nok blive crowded inden starten går 🙂

Jeg er nok i blandt de første 100-150, der går på vandet, så det er ok plads i begyndelsen, men jo tættere vi kommer på starten, jo flere kites kommer der i luften, og mindre plads er der er give af, så det gælder om at holde boardet på og koncentrationen skarp. Det går fint med et par enkelte close calls, jeg havde ikke sat en decideret timer til starten, men havde noteret mig, hvornår den ca. måtte gå. I de 20-30 minutter jeg var på vandet, faldt vinden lidt, så jeg måtte nogle gang arbejde kiten – jeg overvejede kort, om jeg skulle gå ind og skifte til Flysurferen, men dels ville jeg misse starten og dels følte jeg ikke ligefrem for at være alt for overpowered i de relativt store bølger, der trods alt var. Jeg kaster et blik på den nærmeste startbåd og kan se, at der er gult flag på, ok mindre end 5 minutter til start, så tager et par turen ind og ud – der kom det grønne flag op – 1 minut til start. Jeg begynder at placere mig, så jeg har en chance for en rullende start – det lykkedes over al forventning. Jeg kan efterfølgende på tractrac se, at jeg passerede starlinjen som nummer 20 – det er mere end godkendt.

Så er starten gået - og der er kun én vej frem :-)
Så er starten gået – og der er kun én vej frem 🙂

Da starten er gået bliver det tydeligt, at jeg slet ikke kan gå den højde, som jeg havde regnet med, at jeg kunne. Det er tydeligt, at dem på raceboard går højere til vinden, men da ruten jo egentligt ikke burde kræve voldsomt meget opkryds, så tænker jeg, at det nok går – og sejler videre sammen med en stor gruppe af andre kitere. På et tidspunkt vurderer jeg dog, at jeg blive nødt til at begynde at krydse op, hvis jeg skal gøre mig nogen forhåbninger om at finde bøjen, der markerer vendemærket. Jeg er stort set hele tiden nødt til at arbejde kiten og har ikke mange øjeblikke, hvor det bare er park ‘n’ ride. Efter et par ben i hver retning overvejer jeg seriøst at sejle ind og skifte kite. Men pludseligt er det som om, at der kommer lidt mere vind, og jeg begynder at sejle imod Danmark igen.

Kiten bliver fløjet flittigt i sinuskurver, det ses på de billeder, der er af den :-)
Kiten bliver fløjet flittigt i sinuskurver, det ses på de billeder, der er af den 🙂

Det lykkedes mig at kæmpe mig op til en bøje, som jeg formoder var 5 km bøjen – jeg skal dog være ærligt og indrømme, at jeg valgte at passere den 15-20 meter downwind og tænker, at det nok går alligevel. Det går op for mig, hvor langt downwind jeg egentligt er, da jeg begynder tydeligt at kunne se båd-kæden, der fungerer som sikkerhedsnet. Jeg følte ikke ligefrem for at blive bedt om at stoppe, så tog et par opkryds og fik dem lidt på afstand igen. Jeg havde ingen forhåbninger om at komme op til “good on course” mærket, og besluttede mig derfor for at sejle direkte imod Danmark. Der ville jeg i hvert fald kunne se, hvor langt downwind jeg var fra topmærket.

Der var virkeligt flot vejr, men øv jeg skulle have taget Flysurferen i stedet :-(
Der var virkeligt flot vejr, men øv jeg skulle have taget Flysurferen i stedet 😦

Jo tættere jeg kom på Danmark, jo mere begyndte jeg at kigge efter Red Bull teltet, topmærket skulle ligge ud for det, ifølge det de sagde på skippermødet. Men der var intet Red Bull telt at se nogen steder, til gengæld var majoriteten af alle kitere 1½-2 km længere upwind af kysten. Der var ingen chance for, at jeg kunne krydse op omkring vendemærket indenfor nogen rimelig tidsgrænse. Jeg tog derfor en beslutning, jeg efterfølgende er træt af; siden jeg ikke kunne nå op omkring vendemærket, så ville jeg ikke få credit for at sejle retur, så why bother. Jeg fik kiten sat ned med hjælp fra en af de andre strandede og fik meldt ind, at jeg ikke kom retur, men gerne ville have et lift til færgen.

Rødby færgehavn ses i det fjerne. Det må blive "The ferry of shame" denne gang for mig...
Rødby færgehavn ses i det fjerne. Det må blive “The ferry of shame” denne gang for mig…

Selvom den hotdog og kolde øl på færgen smagte ganske fortræffeligt, så var jeg noget skuffet over mig selv. Jeg havde mentalt sat mig op til, at jeg naturligvis kunne komme frem og tilbage – at skulle tage færgen retur var slet ikke noget, jeg havde overvejet, at jeg kunne blive nødt til. Vi var vel en flok på 15-20 kitere med færgen, alle iført den røde lycra, våddragt, kite pakket sammen med trapez omkring og boardet under armen.
Jeg er af den overbevisning, at ruten var blevet lagt helt forkert i forhold til vindretningen – eller også nåede vinden simpelthen bare at dreje mere i nord imens starten blev udskudt. I hvert fald var der meget mere opkryds end udmiddelbart kommunikeret – og havde jeg vist det, så havde jeg enten taget et større board på eller en større kite.

https://sharevideo.redbull.com/secure/?filter=channel:RedBull2&onsiteSettings=false,false,false,true&secureConnections=true&isVid=true&socialHover=Share%20or%20embed&secureHTMLConnections=true&labels=http://www.redbull.com/cs/RedBull2Misc/brightcove/de_DE_labels.xml&isUI=true&logoHover=Von%20RedBull.com/Red%20Bull&videoID=4503080807001&bckey=AQ~~,AAABTw4lHzE~,sr1E9bdX6d4wCdvdlD8QKdNij3uKs2K9&dynamicStreaming=true&bctid=4503080807001&qualityHover=Change%20quality&playIcon=iconB&link=http://www.redbull.com&closedCaptionsHover=Subtitles&isRTL=false&jumpHover=Jump%20backwards&startTime=1443016771284&relatedcontent=true,true&templateErrorHandler=document.getElementById(%27myExperience%27).errorHandler&bctid=4503080807001&autoStart=false&bcpid=1684512102001&htmlFallback=true&bckey=AQ~~,AAABTw4lHzE~,sr1E9bdX6d4wCdvdlD8QKdNij3uKs2K9&bgcolor=#000000&linkBaseURL=https://create.redbull.com/de/de/stories/1331749093132/rekord-beim-haertesten-kitesurf-marathon&bcpid=1684512102001

Beslutningen om ikke at sejle retur nager mig lidt i disse dage, da Red Bull åbenbart synes, at de ville tilgodese alle, der havde været i Danmark. Derfor er topmærket på tractrac nu ændret til at have et mærke meget langt syd, sådan at alle der bare var indenfor de to mærker, fik credit for at have rundet mærket. Det betyder også, at jeg har fået credit for at have rundet mærket som nummer 241 ud af de 541 startende. Det betyder også, at havde jeg bare sejlet tilbage, som ville have været lettere downwind, så ville jeg have gennemført racet.

Skidt pyt det var en super fed oplevelse, og jeg er klar igen! OG meget apropos blev det den anden dag meldt ud, at Red Bull Ragnarok 2016 er i støbeskeen – det tror jeg da nok lige, at jeg skal med til!

Advertisements