0,5 x 2014 = \o/

Jeg har jo ikke rigtigt opdateret bloggen her siden min tur til Red Bull Ragnarok, det er der mange grunde til – men det er heldigvis ikke fordi, jeg ikke har været ude og kite! Så det er tid til at få bloggen kickstartet igen – og der er faktisk lidt at fortælle siden sidst… Continue reading “0,5 x 2014 = \o/”

Advertisements

Red Bull Ragnarok – Part 2

Jeg havde som nævnt besluttet mig for, at starte nede bagerst længst downwind og arbejde mig op igennem feltet. Dels ville jeg gerne undgå, at få en kite i hovedet og dels ville jeg gerne undgå at min kite faldt ud af himlen og blev kørt over. Et klogt valg skulle det hurtigt vise sig. I perioden fra jeg launchede og til starten gik droppe vinden, ikke at den forsvandt, men der var godt nok ikke meget tilbage. Det betød også, at bedst som jeg kom hen imod startlinjen, gik det galt og kiten faldt ud af himlen – og landede lige på start-linjen. Jeg måtte ligge og rode lidt inden jeg – med hjælp fra en Red Bull gut – fik skidtet i luften igen. Det var tydeligt, at jeg var blandt de bagerste 25 kitere – ikke at det gjorde noget, for 400-500 meter længere fremme kunne jeg se, at kites faldt ned på stribe. Jeg kom faktisk ok fra start efter mit lille uheld, men kunne hurtigt mærke hvorfor, der længere fremme lå så mange kites på jorden! Fast besluttet på at udnytte den smule fart jeg havde opbygget, begyndte jeg at loope kiten – og det gav tilpas meget power til, at jeg kunne komme hen til hvad der umiddelbart var hovedfeltet. Her var mange så småt begyndt at pakke kites ned for at gå op til gate 1. Continue reading “Red Bull Ragnarok – Part 2”

Red Bull Ragnarok – Part 1

Torsdag omkring middag ankom vi til Haugastøl og efter en hurtig indskrivning, kørte vi direkte ud imod Hardangervidda, der var ikke meget vind, men vi var blevet forvisset om, at der ville være kites i luften. Glæden var stor, da vi pludseligt kunne se en masse kites i luften – efter en masser timer i bilen trængte vi også til at få luftet vores kites.

Det blev dog ikke til meget, de to andre drenge nåede lige at få 10 gode minutter – jeg fik knap kiten i luften inden den døde helt. De eneste der kunne bruge den sidste smugle vind, der var, det var dem med raca foils ala Ozone Chrono. Men der var jo heller ikke lovet meget vind i forvejen. Hjemme i lejligheden tjekkede vi udsigten og kunne konstatere, at lørdagen umiddelbart så bedst ud. Så med en forventning om, at fredagen blev stille og rolig med marginal vind, gik vi i seng efter en dag med meget transport. Jeg tjekkede en af vindmålerne ude i området fredag morgen, og kunne konstatere at den lå på 4,8 m/s – ikke meget men nok til lidt sjov, og der var forsat lovet mere om lørdagen, så vi forberedte os på en træningssession.

Så går starten...
Så går starten…

Det kom derfor også lidt om en overraskelse, da de sagde, at løbet ville blive afholdt i dag. Der var forventet ca. 4-5 m/s og højt flot solskin. Jeg har en skummel teori om, at dagen i dag primært blev valgt pga. muligheden for gode billeder, da lørdagens forecast ligner, at der kommer sne og er overskyet. Et lidt ærgerligt valg hvis det er tilfældet, da der tidligere var blevet kommunikeret, at race day var dagen med mest vind.
Stemningen i shuttlebusserne var tyk at forventning og spænding, da vi kørte til Hardangervidda til race spot. Solen bagte ned fra en skyfri himmel og der var tydeligvis lidt vind. Banen var en ca. 13 km bane rundt med 5 gates plus start/mål, gate 5 var til anledningen blevet lagt sådan, at man med fordel kunne hoppe af den og svæve ned. Noget jeg ikke havde i tankerne, da jeg ikke har prøvet det før – men fedt ser det ud. Jeg havde valgt at tage løbet på ski, da de er lidt lettere at køre på, når vinden er svag, min 18’er blev rigget til og jeg kørte ud i startområdet for at for en fornemmelse for vinden. Den var let, men virkede bestemt ikke dårlig, så med en god fornemmelse i maven, kørte jeg tilbage til startområdet. Jeg havde allerede bestemt mig for, at jeg ville ligge mig bagerst og lade dem, der rent faktisk have en reel chance for podiepladser, gi den gas, så kunne jeg altid indhente nogle dem på ruten. Løbet var sat til at køre i 5 timer, så der var rigeligt mulighed for at hente dem, der var ca. ligeværdige med mig. Starten gik og hvilket syn det var at se ca. 200 kites dykke samtidig for at give den max gas. Min start gik desværre ikke helt som planlagt, men resten af historien må vente til part 2 – det har været en lang og spændende dag og skulle jo gerne være frisk til at give den gas i morgen 🙂

Super session i Gjøl

På hvad der ligner en forårsdag i slutningen af Marts, forventer man ikke umiddelbart at en session indeholder ski og en frossen Limfjord, ikke desto mindre var det tilfældet i dag. Ganske som forudsagt i går blev min session i dag igen i Gjøl nord for Fruensholm. Vejrudsigten lovede for første gang i over en uge plusgrader, jeg vagte at køre tidligt (Taget i betragtning af at det er søndag), så jeg kunne få glæde af isen, inden den smeltede.

Blå himmel og is på fjorden - ikke det værste måde at bruge søndagen på :-)
Blå himmel og is på fjorden – ikke det værste måde at bruge søndagen på 🙂
Continue reading “Super session i Gjøl”

Kite weekend?

Yey så kom man endelig ud og kite igen! Det har været sløvt de seneste 14 dage, vinteren mente jo åbenbart, at den lige skulle vende retur med kulde og østenvind. Kombineret med travlhed på jobbet er det ikke rigtigt blevet til meget på det sidste. Derfor var jeg også ganske godt tilfreds med at kunne komme ud og surfe i går fredag – jeg har oven på min seneste surf session bestilt et par Atan Hot Mistral boots fra surfsko.dk – så med en vandtemperatur lige omkring 0 og luften lige under 0, var det gode forhold at teste dem i, hvis vandet altså ikke lige var frosset.

Atan hot Mistral er virkelig varme - kan klart anbefales
Atan hot Mistral er virkelig varme – kan klart anbefales
Continue reading “Kite weekend?”

Gjøl – Egholm tur-/retur på ski

Fredagen i går bød på en (for mig) ny oplevelse med kite. Som omtalt den anden dag så betyder en vinter uden nævneværdig sne og kraftige minusgrader ikke nødvendigvis kite-pause (Eller kite-ferie til udlandet).
Efter et par dage med virkelig hård frost var der gode chancer for, at Limfjorden ville være frosset et godt stykke ud – så efter lidt overvejelser for og imod Sebbersund eller Gjøl, blev Shaun og jeg enige om, at Gjøl var det mest sikre valg.

Continue reading “Gjøl – Egholm tur-/retur på ski”

Vinterkulde uden megen sne – what to do??

Danmark har i den seneste 1½ uges tid været skide kold, men uden meget sne. Faktisk den værste type vintervejr i forhold til landboarding – 5-10 cm sne, tilpas nok til landboarding ikke er en mulighed, men samtidigt for lidt til snowkiting. Som om det ikke er nok, så er østenvind den værste retning her i Nordjylland. Men der er dog håb – det faktum, at det har været skide koldt, betyder tilfrosne søer og fjorde giver en enestående mulighed for ice kiting.

Shaun tester sit ice board tilbage i 2010
Shaun tester sit ice board tilbage i 2010
Continue reading “Vinterkulde uden megen sne – what to do??”