Et par rigtigt gode sessions…

Den seneste uge har budt på både landboarding og surfing – ikke dårligt af en sommermåned men temperaturer over 20 grader. I fredags skulle succes’en fra den foregående søndag gentages i Saltum, der var lovet lækkert vejr, 8-10 ms og høj sol. Min makker Jari havde skaffet sig et nyt hjul og slange og var super klar til lidt landboarding action.

Stranden var ikke helt så hård, som den havde været den foregående søndag, men der var dog et par gode spots at lege lidt på. I kølvandet på søndagens session med et par rigtigt gode 360 rotations besluttede jeg mig for, at 720 ikke var helt umuligt at sætte. Hvor 360 kan sættes i ganske lav højde, så kræver 720 noget længere tid i luften og meget bedre timing i forhold til redirect. Jeg kan sagtens komme rundt til 540, men har ikke rigtigt øvet at lande toeside, så det blev ikke super vellykket – måske man skulle øve at lande toeside en dag. Det blev vel til en 10-15 fejlslagne forsøg inden kroppen sagde tak for i dag – Jari tog lidt film, det blev til nedenstående korte klip af med et par af mine forsøg 🙂 Continue reading “Et par rigtigt gode sessions…”

Advertisements