Red Bull Ragnarok 2016!

For 6. gang blev Red Bull Ragnarok afholdt på Hardangervidda i Norge – det blev min 3. deltagelse ved dette fantastiske event, der altid byder på helt unikke oplevelser. Ragnarok er i alt sin enkelthed et snowkite race bestående af 5 omgange med 5 gates, der skal passeres i rækkefølge. En omgang er ca. 20 km i fugleflugt, så den totale distance ender et stykke over 100 km – for dem der altså gennemfører alle 5 omgange på de 5 timer, som racet normalt tager.

Vi tog fra Danmark onsdag aften og ankom torsdag morgen i Ustoset, der skulle være vores hjem de kommende 4 dage. Efter at have indhentet noget af den forsømte søvn kørte vi ud imod plateauet for at teste formen af. Vejret på Hardangervidda viste sig dog fra sin lunefulde side og vejen igennem reservatet blev lukket for privat transport inden vi nåede derop. Heldigvis er selve plateauet ikke det eneste, som man kan snowkite (omend der er få steder i verden der kan matche forholdene). Vi endte med at få et par gode ture på søen kun få km fra lejligheden og følte os klar til racet…

Udsigten fra Haugastøl hotel fejler bestemt ikke noget :-)
Udsigten fra Haugastøl hotel fejler bestemt ikke noget 🙂

Det blev fredag og dermed første mulige raceday. Vi havde naturligvis allerede tjekket udsigten (flere gange) og havde derfor en stærk formodning om at racet ville blive annonceret kl. 9.00 på dagens riders meeting. Udsigten meldte rimelig let vind og flot solskin det meste af dagen, noget der skulle vise sig både at passe rigtigt godt og overhovedet ikke, som dagen skred frem. 350 spændte kitere sad klar, da ruten blev annonceret. Årets rute var anderledes end de tidligere år, hvor jeg har været med. Dette år ville vi ikke komme så langt væk fra hovedområdet, til gengæld ville der være et 9 km ben fra gate 2 til gate 3, hvor vi i øvrigt ville møde krydsende trafik fra gate 4 til gate 5.

Dette års rute var anderledes og på mange måder mere kompakt end de to foregående år, jeg har været med.
Dette års rute var anderledes og på mange måder mere kompakt end de to foregående år, jeg har været med.

Da vi ankom til launch area, var der ingen vind overhovedet, så der var masser af tid til at rigge til og sludre med de øvrige deltagere. Selvom 4-500 kites bare ligger på jorden, så er det nu et imponerende syn. Jeg brugte tiden på at indhente noget jeg havde forsømt, nemlig at trimme min Flysurfer Speed 4 15 meter. Jeg har for nyligt skiftet depower linen og derfor trængte den voldsomt til at blive trimmet igen. Imens jeg gik og hyggede mig med det, kom vinden lige så stille og jeg fik kiten i luften for at tjekke om den virkede nogenlunde fornuftigt trimmet. Det virkede ikke så tosset i de 4-5 ms, der må have været. Ikke toptrimmet, men vigtigst af alt stabilt i luften. Med det kaos en masse-start med 350 kitere, der skal krydse en 100-200 meter bred startlinje, vil medføre er det sidste, man vil have en kite, der ikke hænger stabilitet luften.

Der var virkeligt flot vejr, da vi riggede til. Ikke meget vind, så det tager lidt tid at fylde min Speed 4 nok til at den kan komme i luften...
Der var virkeligt flot vejr, da vi riggede til. Ikke meget vind, så det tager lidt tid at fylde min Speed 4 nok til at den kan komme i luften…

Jeg kørte lidt og forsøgte at lokalisere gate 1. Jeg ved fra tidligere år, at det kan være svært at gennemskue hvilken retning, der er den rigtige, når flere hundrede kitere ligger spredt ud på ruten. Det er i høj grad en del at game – og noget af det unikke ved Ragnarok – at finde en beste vej til de forskellige gates i de forhold, man står i. Det betyder også, at hvad der er den bedste vej for den ene, måske ikke er den bedste for en anden. Jeg fik øje på gate 1 på toppen af den første bakke og vendte retur for at finde en god placering til starten.

Kiten er i luften, skiene er på - så er jeg klar til at 5 timers race!
Kiten er i luften, skiene er på – så er jeg klar til at 5 timers race!

Det lykkedes mig at få min placeret i høre afstand af ham, der styrede nedtællingen – 15 minutter til start. Vinden var faldende og jeg begyndte at bemærke, at kiten ikke var så glad for den lave vind – desværre et resultat af at trimmet ikke var helt i skabet. Jeg parkerede kiten på trailing edge og slappede af, der er ingen grund til at bruge mere energi end højest nødvendigt, 5 timers race ville blive rigeligt hårdt!

Spændingen stiger som minutterne tæller ned til start...
Spændingen stiger som minutterne tæller ned til start…

Det gule flag kom ned – 1 minut til start. Jeg fik kiten i luften igen og kunne godt mærke, at det ikke ville blive den flyvende start, jeg havde håbet på – selv folk med race foils havde til tider svært ved at holde deres kites i luften. Jeg kunne høre nedtællingen i det fjerne, 10-9-8- ok så er det bare at køre imod linjen – og så lød hornet. Red Bull Ragnarok 2016 var officielt i gang.

Få minutter efter starten var gået er vi allerede spredt ud over et pænt stykke af bjergsiden...
Få minutter efter starten var gået er vi allerede spredt ud over et pænt stykke af bjergsiden…

På vej op af den første stigning kunne jeg godt fornemme, at der manglede power, der var virkeligt ikke meget vind og jeg måtte arbejde for at holde fart i skiene. Der var mange, der havde svært ved at holde deres kites i luften, specielt dem med tube kites blev udfordret, og jeg endte også med at få en kite bakkende ned lige i mig, så min egen røg i jorden. Det er jo hvad der sker, så op på hesten igen. Jeg havde lidt problemer med at komme helt op på toppen, så endte med at køre på siden af bjerget, det gik fint og kom langsomt men sikkert op imod toppen. Det gik dog op for mig at jeg måtte have passeret gate 1, så da jeg kom helt op på toppen kiggede jeg tilbage og ganske rigtigt en 300-400 meter upwind lå gate 1. Det var dog ikke længere et problem at gå højde, for her på toppen var der masser af vind. Et par gode lange ben og jeg var oppe ved gate 1, der var dog lidt rod omkring gaten (der næppe var bredere end 20 meter), så jeg endte med køre igennem gaten ”bagfra” – det er der nemlig ingen regler om 🙂

På vej op til gate 1 var der ikke meget vind, og mange havde problemer med at holde deres kites i luften...
På vej op til gate 1 var der ikke meget vind, og mange havde problemer med at holde deres kites i luften…

Herefter gik det hurtigt i retning af gate 2, der var masser af vind på bakkekammen, så her besluttede jeg mig for at blive. Den uundgåelige nedstigning frygtede jeg lidt, de 2 foregående år havde jeg lavet fejl på vej ned, med det resultat at kiten var droppet ud af himlen. Jeg kunne se gate 2 på toppen af en meget mindre høj downwind, så jeg vurderede at det måtte tage lidt ekstra tid og distance, men den beste løsning var at krydse ned på tværs. Nu har jeg jo aldrig stået på ski, så mine evner er meget begrænset (mildest talt), men selvtillidsmåleren var helt i toppen, da jeg i forrygende fart – og 80% i kontrol – kom ned til bunden. På vej derned kunne jeg se, at folk endnu en gang kæmpede med at holde deres kites i luften. Jeg besluttede mig for at tage en lidt anden rute i håb om, at det ville give mig en lettere vej op til gate 2. Det gik sådan nogenlunde og uden alt for meget banden fik jeg krydset gate to. Så begyndte et 9 km ben i retning af gate 3. De første km gik rigtigt godt, jeg forsøgte at holde mig på det højeste område at den dal, som var den lige vej til gate 3. Jeg slap dog ikke for at kæmpe og kiten var nede flere gange, men det lykkedes mig at komme tilbage få km fra startområdet og dermed ikke så meget i læ fra bjerget, som gate 1 lå på. Herefter gik det rigtigt fint imod gate 3 og uden de store anstrengelser kunne jeg krydse gate 3.

Der er trængsel ved gate 3 så det er med at holde tungen lige i munden :)
Der er trængsel ved gate 3 så det er med at holde tungen lige i munden. Det flotte solskind vi havde til starten er forsvundet for en stund.

Så begyndte turen op imod gate fire, og bedst som jeg var på vej, droppede vinden, ja det er faktisk en underdrivelse – den forsvandt fuldstændigt! Efter meget rod besluttede jeg mig for at ligge kiten ned og gå op til gate 4 – der er ingen regler, der siger at man skal have sit grej med igennem gate. Efter at have nydt udsigten, muntert brokket mig over den manglende vind og taget en selfie og postet på Facebook gik jeg ned til min kite igen. Jeg håbede på, at der ville være nok til at kunne holde den i luften og så køre vind i den på vej med at bjerget. Men ak nej, slet ingen vind og ingen mulighed for at holde den i luften. Her forbandede jeg mine manglende evner på ski, mange af de øvrige deltagere tog den på ski ned af bjerget i et forrygende tempo. Efter at have pakket kiten gik jeg ned af den stejleste strækning og tænkte, at måske det alligevel var et godt tidspunkt at lære det der med ski uden kite. Så med kiten under armen og mit harness omkring kørte jeg ned – helt uden at falde og brække både arme og ben! Desværre var der ikke hældning hele vejen ned til gate 5, så jeg måtte gå 5-600 meter med kite og ski under armene igennem gate 5. Mentalt havde jeg næsten givet op, men der var stadig masser af tid tilbage, så der var et spinkelt håb. Jeg fik en Red Bull og mærkede vinden stige markant! En hurtig beslutning og tjek med race master hvor lang tid til cutoff – lidt over 2 timer, så var valget jo nemt. Fik bundet min Red Bull og relaunchet kiten.

Ingen vind på toppen ved gate 4, så kan man da lige så godt poste en selfie til facebook :-)
Ingen vind på toppen ved gate 4, så kan man da lige så godt poste en selfie til facebook 🙂

Nu var der vind, masser af vind endda. Nu hvor der var mere vind virkede kiten bedre trimmet, specielt når det gik op at bakke. Det er tydeligt, at den ikke er så hurtig, til gengæld var den super grunty, så den trak som en traktor. Gate 1 blev hurtigt passeret, jeg besluttede mig for at tage samme vej, som i første omgang imod gate 2. Der var nu mere vind på toppen og jeg var rimeligt overpowered, men det lykkedes mig at komme ned igen helskindet. Gate 2 blev også passeret i god stil og det lange ben imod gate 3 begyndte igen. Denne gang uden de store udfordringer og havde en helt igennem fantastisk følelse i kroppen. Henne ved gate 3 var der lidt mindre vind, men ikke noget, der gav problemer, og jeg var hurtigt på toppen ved gate 4. Nedstigningen imod gate 5 var lidt skræmmende, så jeg tog en mere konservativ rute end mange af de mere øvede deltagere – det gav pote i forhold til, at jeg heller ikke her fik kiten til at droppe ud af himlen. På det flade stykke ved gate fem var der mindre vind og ret meget trafik, både deltagere der var i gang og dem, der havde give op. Uden for meget anstrengelser kom jeg igennem gate 5. Runden tog lidt under en time ifølge mit GPS ur, og jeg begyndte for tredje gang turen op til gate 1. Vejret var nu skiftet fra det flotte solskin vi havde i starten til let sne og alt andet end super sigtbarhed.

Get glædeligt gensyn med gate 1, første gang var vejret dog pænere :-)
Et glædeligt gensyn med gate 1, første gang var vejret dog pænere 🙂

Turen til gate 1 gik ganske fint, der var et par snowboardere på hver deres Flysurfer Sonic, som jeg fint kunne følge med. De tog en rute på bjergsiden i stedet for toppen, det så ud til at de havde fin power, så jeg besluttede mig for at følge trop. Det var faktisk en rigtig god beslutning og noget, som jeg skulle have gjort allerede fra første omgang. Det gik rimeligt hurtigt ned og i en direkte linje til gate 2 og jeg begyndte at tro på, at jeg kunne nå en hel omgang og slutte af i fin form. Jeg vendte hurtigt næsen imod gate 3. De første 3 km gik helt perfekt og jeg nød virkeligt turen – også selvom der nu nærmest var whiteout. Ud af det blå droppede vinden helt og jeg måtte kæmpe en kamp med at få kiten i luften igen. Det var nu tydeligt, at jeg ikke ville nå en fuld omgang, men jeg ville i hvert fald kæmpe for at nå til gate 3 inden cutoff. De sidste kraftanstrengelser blev gjort og jeg nåede til gate 3 og fik af vide, at racet var blevet ”fløjtet af”. Det skulle dog ikke afholde mig fra at krydse gaten inden det gik retur til launch area og pakke ned for dagen.

Dårlig sigtbarhed der nærmer sig decideret whiteout - og vindhuller. Ikke lige hvad man har brug for efter 4,5 times race...
Dårlig sigtbarhed der nærmer sig decideret whiteout – og vindhuller. Ikke lige hvad man har brug for efter 4,5 times race…

Det var et race, der på mange måder var lige så sjovt, hårdt, frustrerende, fantastisk og fedt, som de 2 foregående år. Selvom jeg havde en forventning om at kunne gennemføre alle fem omgange i år – ikke mindst fordi mine Flysurfers har en super god lowend – så er jeg rigtigt godt tilfreds. Ikke mindst fordi vedholdenhed blev belønnet af et par timer med god vind, så jeg rent faktisk fik kørt mere end en enkelt omgang, så næste år er jeg klar igen. Jeg har endnu ikke fået nok af den helt igennem fantastiske oplevelse Red Bull Ragnarok er!

Advertisements

Red Bull Coast 2 Coast – Part II

Vel hjemme fra dette års Red Bull Coast 2 Coast, er det vist på sin plads med et skriv om turen. Racet var planlagt til at blive afholdt om lørdagen, og check in var derfor senest fredag kl. 17. Udsigten for lørdagen så meget sølle ud, til gengæld var der potentiale i søndagen. Jeg håbede derfor på, at Red Bull ville tage den fornuftige beslutning og flytte racet officielt til søndag – og dermed også udvide check in til lørdag. Da der ikke var kommet nogen melding omkring kl. 10 fredag formiddag, blev bilen pakket med det sidste og jeg kørte imod Fehmarn – hellere det end at det blev flyttet til søndag, men at misse check in.
Continue reading “Red Bull Coast 2 Coast – Part II”

Gear galore…

Sommeren 2015 har været den mest vind-rige i den tid jeg har kitet – det har været ganske fantastisk. At den så også har været kold og ikke ligefrem super indbydende er noget vi ikke snakker om, jeg har fx ikke været på vandet i min shorty, men skidt pyt jeg tager vind over varme any day! Det betyder jo også, at der ikke rigtigt burde være en rimelig årsag til, at bloggen har været noget stillestående igennem – ja faktisk det meste af året. Men der ér faktisk en grund – i hvert fald siden maj; jeg har fået nyt grej og det er blevet til en masse kiting.

Dejligt dag i Nibe :-)
Dejligt dag i Nibe 🙂

Continue reading “Gear galore…”

Red Bull Battle of the Sund – Race day!

Campen emmede af aktivitet allerede fra morgenstunden lørdag, vejret var flot og med god vind, vi var alle sikre på, at det er i dag, vi skal race – dels var det beskeden ved fredagens infomøde og dels er udsigten søndag ikke indbydende (Hvis man lige ser bort fra vindretningen). Flere besluttede sig for at rigge til og teste forholdene – vi gør det samme omkring kl. 11.00 og får en hurtig tur på vandet. Fin vind, mega øv retning – men med Shauns Lightwave Wing 146 kunne jeg sådan set gå fint upwind, så var fortrøstningsfuld (omend stadig tvivlende på hvorvidt jeg kunne komme over sejlrenden). Der var lovet strøm fra nord et sted imellem 1 og 2 knob, så det var ikke ligefrem fordi, det gjorde det nemmere oven i en udfordrende vindretning.
Continue reading “Red Bull Battle of the Sund – Race day!”

0,5 x 2014 = \o/

Jeg har jo ikke rigtigt opdateret bloggen her siden min tur til Red Bull Ragnarok, det er der mange grunde til – men det er heldigvis ikke fordi, jeg ikke har været ude og kite! Så det er tid til at få bloggen kickstartet igen – og der er faktisk lidt at fortælle siden sidst… Continue reading “0,5 x 2014 = \o/”

Red Bull Ragnarok – Part 2

Jeg havde som nævnt besluttet mig for, at starte nede bagerst længst downwind og arbejde mig op igennem feltet. Dels ville jeg gerne undgå, at få en kite i hovedet og dels ville jeg gerne undgå at min kite faldt ud af himlen og blev kørt over. Et klogt valg skulle det hurtigt vise sig. I perioden fra jeg launchede og til starten gik droppe vinden, ikke at den forsvandt, men der var godt nok ikke meget tilbage. Det betød også, at bedst som jeg kom hen imod startlinjen, gik det galt og kiten faldt ud af himlen – og landede lige på start-linjen. Jeg måtte ligge og rode lidt inden jeg – med hjælp fra en Red Bull gut – fik skidtet i luften igen. Det var tydeligt, at jeg var blandt de bagerste 25 kitere – ikke at det gjorde noget, for 400-500 meter længere fremme kunne jeg se, at kites faldt ned på stribe. Jeg kom faktisk ok fra start efter mit lille uheld, men kunne hurtigt mærke hvorfor, der længere fremme lå så mange kites på jorden! Fast besluttet på at udnytte den smule fart jeg havde opbygget, begyndte jeg at loope kiten – og det gav tilpas meget power til, at jeg kunne komme hen til hvad der umiddelbart var hovedfeltet. Her var mange så småt begyndt at pakke kites ned for at gå op til gate 1. Continue reading “Red Bull Ragnarok – Part 2”

Landboarding anno 2014

Så er vi endeligt sådan rigtigt i gang med 2014 rent kite-mæssigt. Sneen er smeltet, vinden er gået over imod vest og dagene er nu mærkbart længere – jo det er en fantastisk tid vi går i møde. I onsdags var jeg en smut i Saltum, vinden var ret meget syd, men det lignede en dag med solskin og fornuftigt vind – og udover et par mere eller mindre gode snowkite sessions, så har jeg ikke været ude meget på det sidste.

Den ser da fin ud imod himlen sådan en Ocean farvet Charger :-) Foto: Berit
Den ser da fin ud imod himlen sådan en Ocean farvet Charger 🙂
Foto: Berit
Continue reading “Landboarding anno 2014”

Konge session i Saltum

Denne vinter har indtil nu budt på fantastisk gode kite forhold. Generelt er vinteren en rigtig god årstid at landboarde i, den megen nedbør gør at stranden bliver hårdt pakket – ganske vidst lidt våd, men det må man tage med og det er ofte til at finde områder, der er tørre. I fredags kunne jeg luske tidligt fra arbejde og smutte en tur til Saltum – der var lovet vind stik vest (Noget vi ikke har set meget af den seneste tid) og endda mulighed for sol.

Vupti - der var endda blå himmel en overgang :-)
Vupti – der var næsten blå himmel en overgang 🙂
Continue reading “Konge session i Saltum”

På med (nisse)huen…

Vupti! Så blev det december og første søndag i advent. En søndag hvor der var lovet masser af vind om formiddagen og faldende hen over eftermiddagen, der var lovet varme (Ok kke ligefrem varme men i hvert fald omkring 10 grader) og sol det meste af dagen – alt i alt gode forhold, ikke mindst taget i betragtning af, at det jo ifølge kalenderen nu er vinter. Jeg må jo indrømme, at jeg ikke rigtigt gider al for kraftig vind, så havde besluttet mig for at tage ud omkring middag, men dem der var tidligt på færde kunne melde om 17 ms i Klitgård om formiddagen.

 Da det jo var første søndag i advent tænkte jeg, at det måtte være på sin plads at have nissehue på :-)
Da det jo var første søndag i advent tænkte jeg, at det måtte være på sin plads at have nissehue på 🙂
Continue reading “På med (nisse)huen…”

Én måned til jul – stadig ingen sne…

Men det gør nu ikke noget, når man har så flotte efterårsdage, som de seneste weekender har budt på. Desværre passede planerne ikke voldsomt godt i den forgangne weekend, men fik da klemt 1½ times landboarding ind søndag den 24. November. Lørdagen havde været konge for de andre, der havde været ude. Søndag var der lovet høj flot sol hele dagen – fornuftig vind om formiddagen og hen ad eftermiddagen skulle den falde ned omkring 5ms +/-. Så da sønnike var sat på toget kl. 14 kørte jeg imod stranden vel vidende, at solens tidlige nedgang og den faldende vind ikke var i min favør, men skidt pyt. Continue reading “Én måned til jul – stadig ingen sne…”