Tid til at støve af…

Det er blevet tid til at støve grejet (og i øvrigt også bloggen) af – og se om kroppen stadig kan huske, hvordan det er at kite! Jeg har måtte tage en lang (og hård) pause fra al kiting. Jeg igennem de sidste par år har fået opbygget mig en overbelastningsskade i albuen, som efter en rigtig god session har kunne ødelægge min nattesøvn. Ikke en tennisalbue, ikke en golfalbue – men midt imellem og ca. lige så pisse træls. Fysioterapeuten og lægen var begge enige om, at hvile og langsom genoptræning er vejen frem, så det har jeg nu forsøgt at efterleve i et halvt års tid. Continue reading “Tid til at støve af…”

Advertisements

Landboarding anno 2014

Så er vi endeligt sådan rigtigt i gang med 2014 rent kite-mæssigt. Sneen er smeltet, vinden er gået over imod vest og dagene er nu mærkbart længere – jo det er en fantastisk tid vi går i møde. I onsdags var jeg en smut i Saltum, vinden var ret meget syd, men det lignede en dag med solskin og fornuftigt vind – og udover et par mere eller mindre gode snowkite sessions, så har jeg ikke været ude meget på det sidste.

Den ser da fin ud imod himlen sådan en Ocean farvet Charger :-) Foto: Berit
Den ser da fin ud imod himlen sådan en Ocean farvet Charger 🙂
Foto: Berit
Continue reading “Landboarding anno 2014”

Konge session i Saltum

Denne vinter har indtil nu budt på fantastisk gode kite forhold. Generelt er vinteren en rigtig god årstid at landboarde i, den megen nedbør gør at stranden bliver hårdt pakket – ganske vidst lidt våd, men det må man tage med og det er ofte til at finde områder, der er tørre. I fredags kunne jeg luske tidligt fra arbejde og smutte en tur til Saltum – der var lovet vind stik vest (Noget vi ikke har set meget af den seneste tid) og endda mulighed for sol.

Vupti - der var endda blå himmel en overgang :-)
Vupti – der var næsten blå himmel en overgang 🙂
Continue reading “Konge session i Saltum”

Vesterhav, kom nu og blæs mig i gang…

En god session ved Vesterhavet med en hårdt pakket strand, en kite og et landboard – selv den bedste dag på kontoret kan ikke matche det! Onsdag lykkedes det mig, at få flyttet rundt på arbejdstimerne, så en formiddag kunne bruges på stranden i Saltum. Stranden så noget våd ud, men skidt pyt vinden var syd-vest og omkring 6-8 ms – så helt galt kunne det ikke gå. Og ganske rigtigt – det blev en af de rigtige gode sessions. Ganske vist var stranden våd, men ikke så meget at der lå blankt vand, til gengæld var den super hårdt pakket – og meget få biler.

Vinden var perfekt til at hoppe over udløbet :-)
Vinden var perfekt til at hoppe over udløbet 🙂
Continue reading “Vesterhav, kom nu og blæs mig i gang…”

Én måned til jul – stadig ingen sne…

Men det gør nu ikke noget, når man har så flotte efterårsdage, som de seneste weekender har budt på. Desværre passede planerne ikke voldsomt godt i den forgangne weekend, men fik da klemt 1½ times landboarding ind søndag den 24. November. Lørdagen havde været konge for de andre, der havde været ude. Søndag var der lovet høj flot sol hele dagen – fornuftig vind om formiddagen og hen ad eftermiddagen skulle den falde ned omkring 5ms +/-. Så da sønnike var sat på toget kl. 14 kørte jeg imod stranden vel vidende, at solens tidlige nedgang og den faldende vind ikke var i min favør, men skidt pyt. Continue reading “Én måned til jul – stadig ingen sne…”

Et par rigtigt gode sessions…

Den seneste uge har budt på både landboarding og surfing – ikke dårligt af en sommermåned men temperaturer over 20 grader. I fredags skulle succes’en fra den foregående søndag gentages i Saltum, der var lovet lækkert vejr, 8-10 ms og høj sol. Min makker Jari havde skaffet sig et nyt hjul og slange og var super klar til lidt landboarding action.

Stranden var ikke helt så hård, som den havde været den foregående søndag, men der var dog et par gode spots at lege lidt på. I kølvandet på søndagens session med et par rigtigt gode 360 rotations besluttede jeg mig for, at 720 ikke var helt umuligt at sætte. Hvor 360 kan sættes i ganske lav højde, så kræver 720 noget længere tid i luften og meget bedre timing i forhold til redirect. Jeg kan sagtens komme rundt til 540, men har ikke rigtigt øvet at lande toeside, så det blev ikke super vellykket – måske man skulle øve at lande toeside en dag. Det blev vel til en 10-15 fejlslagne forsøg inden kroppen sagde tak for i dag – Jari tog lidt film, det blev til nedenstående korte klip af med et par af mine forsøg 🙂 Continue reading “Et par rigtigt gode sessions…”

Endelig ude og kite igen…

Den seneste tid har været helt vild sølle, når det kommer til kiting for mit vedkommende. Intet har rigtigt flasket sig – indtil i fredags! o/

Faktisk har det alt i alt været en helt god weekend, fredags sneg jeg mig fra arbejde til middag og direkte til Egense. Vinden var lovet omkring 8-9ms fra sydvest, så ganske fine forhold. Ankom til stranden ca. kl. 13 hvor et par stykker var ved at rigge til, vinden lå som forventet på små 10 stykker – så valget var nemt, 15’eren skulle luftes! Det blev til en god halvanden time med fin vind til sjov og ballade. Jeg har ikke fået mig et nyt board endnu, så denne gang lånte jeg en kollegas Naish Momentum. Jeg har forelsket mig ret meget i et MK3 fra Blanckforce, som jeg forhåbentligt kan finansiere snart – i den forbindelse har jeg i øvrigt et TwinTip raceboard/letvindsboard til salg 🙂 Continue reading “Endelig ude og kite igen…”

Vindblæst buggy session

Jeg elsker bare når det blæser! Jeg elsker det endnu mere, når det blæser fra vest, men mest af alt så elsker jeg, når det blæser fra vest og jeg ikke har andre planer end at tage ud og lege! Søndag eftermiddag så ud til at være et rigtigt godt bud på en dag med alle tre kriterier opfyldt, så pakkede bilen med både buggy og landboard. Desværre er stranden på vestkysten stadig meget løs i det og fungerer ikke super godt til landboard, så buggyen vandt på en dag, hvor vinden var så rigeligt kraftig til både landboard og endda også surfing.

Sandflugten over stranden vidner om, at der var rigeligt vind at lege med :-)
Sandflugten over stranden vidner om, at der var rigeligt vind at lege med 🙂
Continue reading “Vindblæst buggy session”

Godt man har en buggy…

Sidste halvdel af ugen har budt på vind i begge ender af skalaen – og oven i købet fra vest. Hvis vind er godt, så må meget vind jo være meget godt ikke? Well torsdag og fredag kom der godt nok lige rigeligt til mit humør. Torsdag var der lovet omkring 15-16 ms snitvind og vel over 20 ms i stødene – inde i fjorden, det er langt fra ofte det sker. Thomas Alsbirk advarede på kitesurferen om, at vinden ville være super stødende og af styrke op til stormstyrke, så jeg besluttede mig for, at torsdagen stod på internet surfing i stedet.

Bjørn og Kris ville dog ud, så jeg slog en smut forbi Nibe og Klitgård for at se, om de var taget ud. De var endnu ikke kommet endnu, men ankom kort tid efter. Vinden blev målt til omkring 15-17 ms og stød op til 23 ms – det afholdt dem ikke, så Bjørn riggede sin 9’er til og Kris hans 7’er – selv kørte jeg hjem igen, det småregnede og var generelt koldt. Shaun fortalte efterfølgende, at Bjørn var (Måske ikke så underligt) blevet ganske overpowered og mistede sit board, surt specielt hvis man ikke finder det igen (Mistede et board ved Nibe, det er tilsyneladende aldrig blevet fundet igen) – men trods alt en billig pris i forhold til, hvad der kunne være sket.

Buggy hygge  nord for Rødhus
Buggy hygge nord for Rødhus
Continue reading “Godt man har en buggy…”

Frem og tilbage er ikke lige langt…

Rent vejrmæssigt var udsigten til weekenden jo rigtig fin – vind fra vest og i rigeligt mængder. Desværre blev jeg skuffet, da jeg så stranden i torsdags – så mine forventninger var skruet en kende ned. Lørdagen var den dag der rent vindmæssigt så bedst ud med vind omkring 5-6 ms til middag og stigende hen over eftermiddagen. Så bilen blev pakket med viv, hund, kites, landboard og buggy – klar til at bruge en dag ved stranden 🙂

Som den optimist jeg er, kørte jeg til Rødhus i håb om, at stranden var blevet bedre siden torsdag, men det var ca. lige skidt. Jeg kunne dog konkludere, at vindretningen og underlaget gjorde en downwind tur nord på mulig, vinden målte jeg omkring de forventede 6-7ms, så 15’eren blev sat op. Jeg aftalte med min viv, at jeg kørte nord på og så kunne hun hente mig i enten Saltum, Grønhøj eller Løkken. På den måde kunne jeg tjekke det meste af stranden ud i håb om at finde et sted, hvor det rent faktisk var muligt at lege lidt på landboard. Continue reading “Frem og tilbage er ikke lige langt…”