Red Bull Coast 2 Coast – Part II

Vel hjemme fra dette års Red Bull Coast 2 Coast, er det vist på sin plads med et skriv om turen. Racet var planlagt til at blive afholdt om lørdagen, og check in var derfor senest fredag kl. 17. Udsigten for lørdagen så meget sølle ud, til gengæld var der potentiale i søndagen. Jeg håbede derfor på, at Red Bull ville tage den fornuftige beslutning og flytte racet officielt til søndag – og dermed også udvide check in til lørdag. Da der ikke var kommet nogen melding omkring kl. 10 fredag formiddag, blev bilen pakket med det sidste og jeg kørte imod Fehmarn – hellere det end at det blev flyttet til søndag, men at misse check in.
Continue reading “Red Bull Coast 2 Coast – Part II”

Gear galore…

Sommeren 2015 har været den mest vind-rige i den tid jeg har kitet – det har været ganske fantastisk. At den så også har været kold og ikke ligefrem super indbydende er noget vi ikke snakker om, jeg har fx ikke været på vandet i min shorty, men skidt pyt jeg tager vind over varme any day! Det betyder jo også, at der ikke rigtigt burde være en rimelig årsag til, at bloggen har været noget stillestående igennem – ja faktisk det meste af året. Men der ér faktisk en grund – i hvert fald siden maj; jeg har fået nyt grej og det er blevet til en masse kiting.

Dejligt dag i Nibe :-)
Dejligt dag i Nibe 🙂

Continue reading “Gear galore…”

Red Bull Ragnarok 2015!

I år var jeg endnu en gang med som deltager til verdens største snowkite event – Red Bull Ragnarok, der afholdes på Hardangervidda plateauet i Norge. Sidste år var en fantastisk oplevelse – også selvom jeg knap gennemførte én ud af de 5 omgange, som udgør racet – så da pladserne blev frigivet, sad jeg klar ved computeren. De første 200 pladser blev revet væk på rekordtid, men både Shaun og jeg selv fik plads og kunne dermed gå i gang med planlægningen. Der blev efterfølgende frigivet yderligere 100 pladser, hvoraf Jo var heldig at få en, så vi fik et lille team stablet på benene. Dette års event er det største til dato og vi var blevet stillet i udsigt, at det også ville blive det hårdeste – en udmelding der viste sig helt berettiget. Continue reading “Red Bull Ragnarok 2015!”

Tid til at støve af…

Det er blevet tid til at støve grejet (og i øvrigt også bloggen) af – og se om kroppen stadig kan huske, hvordan det er at kite! Jeg har måtte tage en lang (og hård) pause fra al kiting. Jeg igennem de sidste par år har fået opbygget mig en overbelastningsskade i albuen, som efter en rigtig god session har kunne ødelægge min nattesøvn. Ikke en tennisalbue, ikke en golfalbue – men midt imellem og ca. lige så pisse træls. Fysioterapeuten og lægen var begge enige om, at hvile og langsom genoptræning er vejen frem, så det har jeg nu forsøgt at efterleve i et halvt års tid. Continue reading “Tid til at støve af…”

Tid til landboarding igen…

Jeg elsker en god landboarding session. Der er bare noget anderledes fedt ved at landboarde i forhold til surfing, måske er det den kontante afregning, når man crasher, måske er det lyden af hjulene – måske er det bare et udtryk for “first love”. Jeg ved det ikke, men jeg elsker det bare. Desværre har stranden på vestkysten været ganske ødelagt og nærmest ubrugelig det meste af året – og hvad værre er, jeg har ikke rigtigt fået lejlighed til at tage til Rømø denne sommer. Heldigvis er stranden så småt ved at være fornuftig igen, tossede tyske turister har forføjet sig og efteråret bringer traditionen tro vestenvind med sig – det er tid til landboarding igen!

Mit GoPro giver mulighed for nogle nye vinkler som fx onboard :-)
Mit GoPro giver mulighed for nogle nye vinkler som fx onboard 🙂

Continue reading “Tid til landboarding igen…”

Red Bull Battle of the Sund – Race day!

Campen emmede af aktivitet allerede fra morgenstunden lørdag, vejret var flot og med god vind, vi var alle sikre på, at det er i dag, vi skal race – dels var det beskeden ved fredagens infomøde og dels er udsigten søndag ikke indbydende (Hvis man lige ser bort fra vindretningen). Flere besluttede sig for at rigge til og teste forholdene – vi gør det samme omkring kl. 11.00 og får en hurtig tur på vandet. Fin vind, mega øv retning – men med Shauns Lightwave Wing 146 kunne jeg sådan set gå fint upwind, så var fortrøstningsfuld (omend stadig tvivlende på hvorvidt jeg kunne komme over sejlrenden). Der var lovet strøm fra nord et sted imellem 1 og 2 knob, så det var ikke ligefrem fordi, det gjorde det nemmere oven i en udfordrende vindretning.
Continue reading “Red Bull Battle of the Sund – Race day!”

Red Bull Battle of the Sund – dagen før…

Super spændt på morgendagens race er jeg på vej til Malmö. Weekenden skal bruges i det Svenske på at deltage i “Red Bull Battle of the Sund”. Det er stort set en kopi af sidste års Coast 2 coast – hvor surfere fra det meste af verden skulle krydse vandet imellem Tyskland og Danmark. I år er det flyttet til Malmö og vi skal krydse Øresund over og runde Flakfortet og derefter retur – en tur på omkring 40 km i lige linje.
Det bliver muligt at følge os via live tracking fra, det skulle gerne komme op på TracTrac 🙂

Ruten fra Malmö over til Flakfortet og retur - en god lang tur :-)
Ruten fra Malmö over til Flakfortet og retur – en god lang tur 🙂

Continue reading “Red Bull Battle of the Sund – dagen før…”

0,5 x 2014 = \o/

Jeg har jo ikke rigtigt opdateret bloggen her siden min tur til Red Bull Ragnarok, det er der mange grunde til – men det er heldigvis ikke fordi, jeg ikke har været ude og kite! Så det er tid til at få bloggen kickstartet igen – og der er faktisk lidt at fortælle siden sidst… Continue reading “0,5 x 2014 = \o/”

Red Bull Ragnarok – Part 2

Jeg havde som nævnt besluttet mig for, at starte nede bagerst længst downwind og arbejde mig op igennem feltet. Dels ville jeg gerne undgå, at få en kite i hovedet og dels ville jeg gerne undgå at min kite faldt ud af himlen og blev kørt over. Et klogt valg skulle det hurtigt vise sig. I perioden fra jeg launchede og til starten gik droppe vinden, ikke at den forsvandt, men der var godt nok ikke meget tilbage. Det betød også, at bedst som jeg kom hen imod startlinjen, gik det galt og kiten faldt ud af himlen – og landede lige på start-linjen. Jeg måtte ligge og rode lidt inden jeg – med hjælp fra en Red Bull gut – fik skidtet i luften igen. Det var tydeligt, at jeg var blandt de bagerste 25 kitere – ikke at det gjorde noget, for 400-500 meter længere fremme kunne jeg se, at kites faldt ned på stribe. Jeg kom faktisk ok fra start efter mit lille uheld, men kunne hurtigt mærke hvorfor, der længere fremme lå så mange kites på jorden! Fast besluttet på at udnytte den smule fart jeg havde opbygget, begyndte jeg at loope kiten – og det gav tilpas meget power til, at jeg kunne komme hen til hvad der umiddelbart var hovedfeltet. Her var mange så småt begyndt at pakke kites ned for at gå op til gate 1. Continue reading “Red Bull Ragnarok – Part 2”

Red Bull Ragnarok – Part 1

Torsdag omkring middag ankom vi til Haugastøl og efter en hurtig indskrivning, kørte vi direkte ud imod Hardangervidda, der var ikke meget vind, men vi var blevet forvisset om, at der ville være kites i luften. Glæden var stor, da vi pludseligt kunne se en masse kites i luften – efter en masser timer i bilen trængte vi også til at få luftet vores kites.

Det blev dog ikke til meget, de to andre drenge nåede lige at få 10 gode minutter – jeg fik knap kiten i luften inden den døde helt. De eneste der kunne bruge den sidste smugle vind, der var, det var dem med raca foils ala Ozone Chrono. Men der var jo heller ikke lovet meget vind i forvejen. Hjemme i lejligheden tjekkede vi udsigten og kunne konstatere, at lørdagen umiddelbart så bedst ud. Så med en forventning om, at fredagen blev stille og rolig med marginal vind, gik vi i seng efter en dag med meget transport. Jeg tjekkede en af vindmålerne ude i området fredag morgen, og kunne konstatere at den lå på 4,8 m/s – ikke meget men nok til lidt sjov, og der var forsat lovet mere om lørdagen, så vi forberedte os på en træningssession.

Så går starten...
Så går starten…

Det kom derfor også lidt om en overraskelse, da de sagde, at løbet ville blive afholdt i dag. Der var forventet ca. 4-5 m/s og højt flot solskin. Jeg har en skummel teori om, at dagen i dag primært blev valgt pga. muligheden for gode billeder, da lørdagens forecast ligner, at der kommer sne og er overskyet. Et lidt ærgerligt valg hvis det er tilfældet, da der tidligere var blevet kommunikeret, at race day var dagen med mest vind.
Stemningen i shuttlebusserne var tyk at forventning og spænding, da vi kørte til Hardangervidda til race spot. Solen bagte ned fra en skyfri himmel og der var tydeligvis lidt vind. Banen var en ca. 13 km bane rundt med 5 gates plus start/mål, gate 5 var til anledningen blevet lagt sådan, at man med fordel kunne hoppe af den og svæve ned. Noget jeg ikke havde i tankerne, da jeg ikke har prøvet det før – men fedt ser det ud. Jeg havde valgt at tage løbet på ski, da de er lidt lettere at køre på, når vinden er svag, min 18’er blev rigget til og jeg kørte ud i startområdet for at for en fornemmelse for vinden. Den var let, men virkede bestemt ikke dårlig, så med en god fornemmelse i maven, kørte jeg tilbage til startområdet. Jeg havde allerede bestemt mig for, at jeg ville ligge mig bagerst og lade dem, der rent faktisk have en reel chance for podiepladser, gi den gas, så kunne jeg altid indhente nogle dem på ruten. Løbet var sat til at køre i 5 timer, så der var rigeligt mulighed for at hente dem, der var ca. ligeværdige med mig. Starten gik og hvilket syn det var at se ca. 200 kites dykke samtidig for at give den max gas. Min start gik desværre ikke helt som planlagt, men resten af historien må vente til part 2 – det har været en lang og spændende dag og skulle jo gerne være frisk til at give den gas i morgen 🙂